Under den seneste istid var verden domineret af store pattedyr, den såkaldte megafauna – men i Australien var det krybdyrene, som herskede øverst
i fødekæden.
Det viser nye undersøgelser af fossiler, der er indsamlet de seneste 15 år.
Forskere fra The University of Queensland i Australien har nøje gennemgået fundene, og de konkluderer, at Australien i istiden gik gennem voldsomme forandringer, som ændrede dyrelivet radikalt.
Kæmpe krybdyr var fødekædens herskere
Indtil for 40.000 år siden var de største rovdyr kæmpeslanger, landlevende krokodiller med lange ben og komodovaraner på 200 kg.
Men ændringer i klimaet fik efterhånden bugt med de store krybdyr.
Da de forsvandt, var der kun mindre rovdyr som den tasmanske pungulv og den tasmanske djævel tilbage.
Det skabte ifølge forskerne en ubalance i økosystemet, som gjorde dyrelivet meget sårbart over for de pattedyr, mennesket senere bragte med sig.
Ulven fordrev flere arter
For omkring 5000 år siden kom dingoen, en hundelignende ulv, med mennesket fra Asien til Australien, og den fordrev hurtigt pungulven og den tasmanske djævel.
Endnu sværere vilkår fik både de kødædende pungdyr og byttedyrene, da europæerne for et par hundrede år siden indførte katten og ræven.
De intelligente rovpattedyr havde let spil over for de mindre avancerede pungdyr, og mange lokale arter blev udryddet.
Forskerne anslår, at indførslen af katten og ræven er skyld i, at Australien har mistet op mod 30 arter i de seneste 200 år, og de mener, grunden til den økologiske katastrofe blev lagt allerede, da de store krybdyr forsvandt under istiden.