Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Pangea

Pangæa - Hvad var Pangæa?

Engang var næsten al Jordens land samlet i ét kontinent kaldet Pangæa. Hvordan opstod det, og hvorfor delte det sig i de kontinenter, vi kender i dag?

Claus Lunau

Pangæa

Pangæa var et såkaldt superkontinent, som indtil for ca. 200 mio. år siden samlede næsten alle landområder i én masse.

Allerede tidligt i det 20. århundrede indså den tyske meteorolog Alfred Wegener, at Afrika og Sydamerika engang sad sammen. Han foreslog, at det samme gjaldt de øvrige verdensdele, og Wegener døbte dette samlede kontinent Pangæa, på græsk: alt land.

Superkontinenter samler landmassen

Teorien blev udvidet i 1988, da forskerne R. Damian Nance, Thomas Worsley og Judith Moody påviste, at Pangæa hverken var første eller sidste gang, at alt land var samlet.

Hovedparten af alle landmasser på Jorden kolliderer nemlig med jævne mellemrum i et globalt sammenstød og skaber et superkontinent, der derefter går i stykker og slipper verdensdelene fri på ny.

Global kollision skabte Pangæa

Sammenstød mellem kontinentalpladerne, som Jordens landmasser hviler på, skabte superkontinentet Pangæa.

Næste superkontinent er Pangæa Ultima

Pangæa er Jordens seneste superkontinent og begyndte at dele sig for ca. 200 mio. år siden på grænsen mellem de to geologiske perioder trias og jura, hvor dinosaurerne herskede.

Siden da er verdensdelene drevet fra hinanden og har åbnet store havbassiner som fx Atlanten og Det Indiske Ocean.

Geologerne er enige om, at vi i dag er nær maksimal spredning af kontinenterne, inden de igen begynder at samle sig til det næste superkontinent, kaldet Pangæa Ultima, om yderligere måske 200 mio. år.

Pangea Ultima

Pangæa Ultima vil blive Jordens næste superkontinent.

© Shutterstock

Superkontinenter som Pangæa forandrer også Jordens klima.

En stor del af landjorden vil på et superkontinent nemlig ende som knastør ørken, da afstanden til havet forhindrer transport af fugt – akkurat som Australiens klima i dag, blot i en langt større skala.

På Pangæa var 99 pct. af livet forvist til en bræmme langs kysterne.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul