Pangea

Pangæa - Hvad var Pangæa?

Engang var næsten al Jordens land samlet i ét kontinent kaldet Pangæa. Hvordan opstod det, og hvorfor delte det sig i de kontinenter, vi kender i dag?

Engang var næsten al Jordens land samlet i ét kontinent kaldet Pangæa. Hvordan opstod det, og hvorfor delte det sig i de kontinenter, vi kender i dag?

Claus Lunau

Pangæa

Pangæa var et såkaldt superkontinent, som indtil for ca. 200 mio. år siden samlede næsten alle landområder i én masse.

Allerede tidligt i det 20. århundrede indså den tyske meteorolog Alfred Wegener, at Afrika og Sydamerika engang sad sammen. Han foreslog, at det samme gjaldt de øvrige verdensdele, og Wegener døbte dette samlede kontinent Pangæa, på græsk: alt land.

Superkontinenter samler landmassen

Teorien blev udvidet i 1988, da forskerne R. Damian Nance, Thomas Worsley og Judith Moody påviste, at Pangæa hverken var første eller sidste gang, at alt land var samlet.

Hovedparten af alle landmasser på Jorden kolliderer nemlig med jævne mellemrum i et globalt sammenstød og skaber et superkontinent, der derefter går i stykker og slipper verdensdelene fri på ny.

Sammenstød mellem kontinentalpladerne, som Jordens landmasser hviler på, skabte superkontinentet Pangæa.

Pangæa kontinentalplader støder sammen
© Claus Lunau

325 millioner år siden: Kontinenter støder sammen

Næsten alt land på Jorden er samlet i to kontinenter, Euramerika og Gondwana. Kontinentalpladerne, som de to hviler på, støder ind i hinanden og lukker Palæo-Tethyshavet.

Pangæa samlet kontinent
© Claus Lunau

235 millioner år siden: Pangæa samler alt land

Alle landmasserne er nu samlet i Pangæa – efter de to græske ord for alt (pan) og land/jord (gaia), mens resten af kloden er dækket af oceanet Panthalassa. Thalassa betyder hav.

Pangæa verdensdelene dannes
© Claus Lunau

140 millioner år siden: Verdensdelene dannes

Kontinentalpladerne rykker sig fra hinanden og begynder dermed at bryde Pangæa op i bidder. Nordatlanten er et smalt stræde, mens Afrika og Sydamerika stadig klamrer sig til hinanden.

Næste superkontinent er Pangæa Ultima

Pangæa er Jordens seneste superkontinent og begyndte at dele sig for ca. 200 mio. år siden på grænsen mellem de to geologiske perioder trias og jura, hvor dinosaurerne herskede.

Siden da er verdensdelene drevet fra hinanden og har åbnet store havbassiner som fx Atlanten og Det Indiske Ocean.

Geologerne er enige om, at vi i dag er nær maksimal spredning af kontinenterne, inden de igen begynder at samle sig til det næste superkontinent, kaldet Pangæa Ultima, om yderligere måske 200 mio. år.

Pangea Ultima

Pangæa Ultima vil blive Jordens næste superkontinent.

© Shutterstock

Superkontinenter som Pangæa forandrer også Jordens klima.

En stor del af landjorden vil på et superkontinent nemlig ende som knastør ørken, da afstanden til havet forhindrer transport af fugt – akkurat som Australiens klima i dag, blot i en langt større skala.

På Pangæa var 99 pct. af livet forvist til en bræmme langs kysterne.