Fund fra begravelsespladser i Sydtyskland har løftet sløret for det sociale hierarki i bronzealderens Europa.
I et storstilet projekt har forskere fra Ludwig-Maximilians University og Max Planck Instituttet i Tyskland analyseret fundene fra 104 grave, som har ligget ved gårde syd for byen Augsburg.
De ældste grave er 4750 år gamle, mens de yngste er 3300 år.
Bronzealderens rige gårdejere blev begravet med smykker og andre værdigenstande. Gården gik i arv fra far til søn.
Ud over at datere gravene tog forskerne dna-prøver af knoglerne for at finde ud af, hvordan de begravede var i familie med hinanden.
Social ulighed forekom i hjemmet
Endelig undersøgte forskerne tændernes indhold af forskellige isotoper af grundstoffet strontium. Forholdet mellem strontium-isotoper kan vise, hvor en person stammer fra, fordi det er forskelligt i vandet og planterne fra sted til sted.
Resultaterne viste, at beboerne på en gård i bronzealderen bestod af en lille kerne af mennesker, som var i familie med hinanden, og andre, som stod uden for.
Familiens medlemmer var typisk begravet med værdifulde genstande. Forskerne konkluderer, at de var ejere af gården, og at de andre begravede har været fattige tjenere eller slaver, som også boede på gården.
Rige og fattige havde forskellige grave
At rig og fattig har boet under samme tag, er ellers først kendt 1500 år senere fra oldtidens Grækenland.
Forskerne kunne følge op til fem generationer på hver gravplads og se, at en gård gik i arv fra far til søn.
Mødrene i familien kom oftest fra andre egne, nogle fra områder 350 km væk.