I årtusinder har det undret videnskabsfolk, hvordan egypterne formåede at rejse den mægtige Cheopspyramide med de bare næver. Først for få år siden lykkedes det arkæologer at afsløre kongepyramidens hemmelighed.
Et hold engelske og franske arkæologer var på jagt efter inskriptioner i et gammelt stenbrud i Hatnub i Egypten, da de tilfældigt gjorde et endnu vigtigere fund.
Under løst sand og klippestykker fandt de en rampe, som for 4500 år siden er blevet brugt til at transportere store stenblokke op af bruddet.
Alderen på rampen betyder, at teknikken sandsynligvis også har været i brug ved bygningen af den 146 m høje Cheopspyramide i Giza.
Arbejderne trak i hver sin retning
Når arbejderne trak i to retninger langs rampen, kunne de store klippeblokke slæbes op ad stigninger på hele 20 procent.
De forreste hold bevægede sig op ad trapperne langs rampen.
1
De bageste hold bevægede sig ned ad trapperne langs rampen.
Pyramiden blev bygget omkring 2560 f.Kr., og det har tidligere været en gåde, hvordan egypterne bar sig ad.
Beregninger har vist, at det var muligt at slæbe klippeblokkene op ad ramper med en stigning på 10 pct., men det ville til gengæld betyde, at der skulle samles væsentlig mere materiale til at bygge ramperne end til selve pyramiden.
Rampen i stenbruddet er meget stejlere med en stigning på hele 20 pct. og er flankeret af to rækker af trappetrin.
I begge sider af rampen er der fundet spor af stolpehuller, hvilket har givet grobund for en ny teori: En slæde med en stenblok er blevet trukket op med reb af flere hold arbejdere.
Via stejle ramper udstyret med trappetrin trak egypterne tonstunge sten op af stenbruddene. I midten anes et hul til de stolper, der fungerede som trisser.
Foran slæden har arbejderne bevæget sig op ad trapperne og trukket i reb, som var fastgjort direkte på klippeblokken.
De bagerste arbejdere har derimod bevæget sig ned ad trapperne og stadig hævet stenblokken, da deres reb var lagt rundt om stolper højere oppe.
Stolperne har altså enten i sig selv fungeret som trisser, eller også har der været egentlige trisser fastgjort på dem. Hvis det er tilfældet, betyder det nye fund, at opfindelsen af trissesystemer er 2000 år ældre end hidtil troet.