Facaden ved centeret for Nobels Fredspris

Undersøgelse viser: Langt flere kvinder burde vinde nobelprisen

Selvom kvinder for længst har erobret fakulteterne, får de stadig ikke de Nobelpriser, de burde, viser en undersøgelse.

Selvom kvinder for længst har erobret fakulteterne, får de stadig ikke de Nobelpriser, de burde, viser en undersøgelse.

Shutterstock

Nobelprisen er kendt som den største og mest prestigefyldte pris i verden.

Men er du født kvinde, har du markant lavere chance for at stå tilbage med den gyldne medalje end dine mandlige forskerkolleger.

Det er de hårde fakta bag en undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature i 2019.

Her satte tre fysikere fra Niels Bohr Instituttet i København sig for at undersøge, om kvinder bliver forbigået ved uddelingen af Nobelpriser.

Og konklusionen er ifølge forskerne klokkeklar:

"Ligemeget hvordan man end vender og drejer tallene, får kvinder bare færre Nobelpriser, end deres andel af professorater lægger op til." - Liselotte Jauffred, biofysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet og én af forskerne bag undersøgelsen.
Den canadiske fysiker Donna Strickland, der modtog nobelprisen i fysik i 2018
© Wikimedia Commons

Donna Strickland - vinder af nobelprisen i fysik i 2018

I 2018 modtog den canadiske fysikprofessor Donna Strickland Nobelprisen i fysik for sin forskning inden for korte, intense laserpulser.

Donna Strickland modtog prisen sammen kollegerne Arthur Askin og Gérard Mourou. Det var første gang i 55 år, at en kvinde modtog den prestigefyldte fysikpris.

Kun to kvinder havde modtaget hædren før hende - den ene var fysikeren Marie Curie, som modtog Nobelprisen i fysik i 1903.

I 2020 var kvinderne så på banen igen, da astronomen Andrea Chez fra University of California modtog prisen sammen med sin kollega for opdagelsen af et supermassivt objekt i midten af Mælkevejen.

Undersøgelse afslører skævvridning

Forskerne satte sig for at lave en statistisk analyse af kønsfordelingen i videnskabens elite og blandt Nobelprismodtagere.

Med fokus på Nobelpriserne i de videnskabelige kategorier: Fysik, kemi, medicin og økonomi, hvor der historisk set er særligt få kvinder blandt modtagerne.

"Det bliver tit diskuteret og antaget, at kvinder bliver forfordelt i forhold til nobelpriser. Vi ville lave en rigtig analyse af, om det rent faktisk er tilfældet," siger Liselotte Jauffred i et interview med Illustreret Videnskab.

Derfor kombinerede forskerne blandt andet tal for, hvor mange kvinder, der har været fastansatte som forskere i fysik, kemi, medicin og økonomi på amerikanske universiteter med tal for, hvor mange kvinder, der har modtaget Nobelprisen.

De tre forskere fandt bl.a. frem til, at der er 96 procent sandsynlighed for, at kvinder ikke får de Nobelpriser, som deres andel af professoraterne lægger op til.

Kvindelige nobelprismodtagere:

  • 16 kvinder har modtaget Nobelprisen i litteratur.
  • 18 kvinder har modtaget Nobels fredspris.
  • 12 kvinder har modtaget Nobelprisen i fysiologi/medicin.
  • 7 kvinder har modtaget Nobelprisen i kemi.
  • 4 kvinder har modtaget Nobelprisen i fysik.

Kilde: nobelprize.org

"Tallene lyder ekstreme"

Siden den første nobelpris blev uddelt i 1901 har kun mellem tre-fire procent af alle nobelprismodtagere inden for de videnskabelige kategorier været af hunkøn, og de er næsten altid blevet udnævnt og hædret sammen med deres mandlige kolleger.

Men selvom tallet lyder voldsomt, er kvinders lave procentvise andel af hæderspriserne ikke alene et udtryk for en skævhed, forklarer Liselotte Jauffred:

"Det lyder jo ekstremt når man stiller 4 procent op imod, at næsten 50 procent af verdens befolkning er kvinder. Men så simpelt er det ikke. I vores analyse tog vi bl.a. højde for, om det bare er et udtryk for, at kvinder er underrepræsenterede på fakulteterne," siger Liselotte Jauffred.

Emmanuelle Charpentier and Jennifer A. Doudna
© Wikimedia Commons

Emmanuelle Charpentier and Jennifer A. Doudna - vindere af Nobelprisen i kemi i 2020

I 2020 blev Nobelprisen i kemi uddelt til Emmanuelle Charpentier and Jennifer A. Doudna for deres banebrydende forskning inden for genteknologien CRISPR.

Det var første gang, at prisen blev givet til to kvinder alene - og ikke i selskab med mandlige kolleger.

Hun forklarer, at kvinder historisk set kun har udgjort en lille del af forskerne på universiteterne. Og at det på den baggrund giver mening, at færre kvinder har modtaget den prestigefyldte pris.

Men med årene anslår hun, at der kommet et sted mellem 15 til 40 procent flere kvindelige professorer. Og andelen af kvindelige nobelprismodtagere er ikke fulgt med den dramatiske stigning.

Kvinder indtager fakulteterne

En del af skævvridningen skal, ifølge Liselotte Jauffred, også forklares med forskellen i alder. Nobelprisen gives som regel for noget, modtagerne har udrettet for mere end 20 år siden - en del af prismodtagerne har derfor en høj alder.

Da det netop er blandt den yngre del af professorerne, at kvinderne begynder at indtage laboratorier og forskerstillinger, var Liselotte Jauffred og hendes kolleger også nødt til at tage højde for aldersforskellen i deres analysemodel.

Hedy Lamarr
© Wikimedia Commons

Snydt for Nobelprisen? Her er 5 kvinder du bør kende

Du kender måske navne som Albert Einstein, Nikola Tesla og Niels Bohr. Men hvad med filmskuespiller og forsker Hedy Lamarr? Eller Susan Jocelynn Bell?

Vi giver dig en liste over store kvindelige forskere, som ikke har fået en Nobelpris, men som du alligevel bør kende. Læs med lige her.

Men med alt det in mente, var konklusionen alligevel klokkeklar: Kvinder modtager alt for få Nobelpriser. Og ifølge Liselotte Jauffred selv er opdagelsen en vigtig påmindelse:

"Noget af det, vi måske kan lære af undersøgelsen, er, at det ville være godt for forskningen, hvis vi husker bredden - både i forhold til, hvad der bliver forsket i, og hvem der forsker. For vi aner ikke, hvad fremtiden bringer, og hvilke udfordringer, vi kommer til at møde - det tænker jeg, at coronapandemien er et meget godt eksempel på," siger hun.