5 ting, du ikke vidste, om Newton
Newton satte ikke bare universets største kræfter på formel. Han jagtede også falskmøntnere og syslede med alkymi. Universalgeniet endte sine dage forvirret og excentrisk – muligvis på grund af en voldsom kviksølvforgiftning.

Newton var en blændende videnskabsmand, men næppe den store pædagog. Kun få kom til hans forelæsninger.
1. Udførte okkulte forsøg i smug

Newton brugte mange af sine vågne timer på at søge efter de vises sten, der ifølge alkymister ikke alene giver evigt liv, men også forvandler jern til guld.
Forsøgene fandt sted i det skjulte. Alkymi var delvist forbudt af myndighederne på grund af risikoen for plattenslageri, og kirken var heller ikke begejstret for alkymiens magiske bestanddele. Først ved Newtons død i 1727 fandt man bunkevis af manuskripter – over en million ord – der i detaljer afslørede Newtons okkulte side.
For at beskytte hans eftermæle blev de aldrig udgivet. I 1936 fik auktionshuset Sotheby’s fat i manuskripterne og holdt en stor auktion. Den kendte økonom John Maynard Keynes endte med at købe mange af manuskripterne på auktionen.
Han gav dem senere til King’s College i Cambridge, hvor Newton i sin tid var professor. Der ligger de den dag i dag.
2. Hunden satte ild til laboratoriet

En aften sad Newton og arbejdede med en af sine teorier i stearinlysets skær. Hunden Diamond lå ved hans fødder under bordet, da det bankede på døren.
Da Newton rejste sig for at åbne, bragede den begejstrede hund ind i bordbenet. Stearinlyset på bordet væltede og satte ild til noterne.
Da Newton så skaderne, udbrød han: “Åh, Diamond, Diamond, du aner ikke, hvilke ulykker du har lavet.” Månedsvis af videnskabelige optegnelser gik tabt i branden.
Sådan lyder en af de sejlivede anekdoter om Newton. Men historikerne er skeptiske, for historien optræder flere steder, men med små variationer.
I en anden version havde Newton glemt at lukke vinduet, og en trækvind væltede lyset. I en tredje version er “Diamond” et af hans prismer, der ved et uheld koncentrerer sollyset og får de store tanker til at gå op i røg.
3. Forgiftede sig selv med kviksølv

I tråd med tidens tradition tog man et aftryk af Newtons ansigt på hans dødsleje. Dødsmasken hænger i dag hos Royal Society, og man aner et forpint udtryk. Den aldrende Newton led da også af blandt andet søvnløshed, dårlig fordøjelse og rystelser.
I overleverede brevkorrespondancer klager han over sit helbred og undskylder for sin irrationelle opførsel og de mange fornærmelser, han har kastet om sig med.
Næsten 300 år senere – i 1979 – kunne forskere give et bud på årsagen til det dårlige helbred og de berygtede humørsvingninger: kviksølvforgiftning.
De undersøgte en lok af hans hår, som viste sig at indeholde 15 gange mere end normalt af det skadelige tungmetal – og i øvrigt også en forhøjet mængde af arsenik og bly.
Kviksølv var fast bestanddel i mange af Newtons forsøg, og hans symptomer og opførsel passer på følgevirkning af kviksølvforgiftning.
4. Ingen kom til hans forelæsninger

Hvis Newton på mirakuløs vis genopstod fra de døde og besluttede sig for at holde en forelæsning, ville auditoriet uden tvivl være stuvende fuldt. Men sådan forholdt det sig ikke i hans levetid.
Newton var professor i matematik på Cambridge Universitet i årene 1669 til 1702, og dengang som i dag var stillingen delt mellem forskning og undervisning.
Han forventedes at undervise mindst en gang om ugen i “Geometri, Geografi, Statik, Optik eller en anden matematisk diciplin”, som det var formuleret i vedtægterne.
Men undervisning interesserede ham ikke – forskningen havde hans fulde opmærksomhed. Og det kunne de studerende formentlig mærke. I hvert fald skete det ofte, at salen var halvtom, når han forelæste.
5. Var nationalbankdirektør i næsten 30 år

I 1696 flyttede Newton fra Cambridge til London. Han havde fået arbejde som kongelig møntmester, hvad der kan oversættes til nationalbankdirektør i dag.
I løbet af 1600-tallet havde Englands byer vokset sig store, og kolonierne knopskød. Men pengevæsenet var ikke fulgt med udviklingen.
Udnævnelsen var nok mest ment som en retrætepost, men Newton gik til opgaven med vanlig ildhu; blandt andet tilbagekaldte han alle de gamle sølvmønter og erstattede dem med en ny og mere pålidelig valuta. En femtedel af de tilbagekaldte mønter var falske, lød vurderingen fra Newton.
Han gik forrest i jagten på falskmøntnere ved at opspore og afhøre de mistænkte – flere af dem fik han dømt til døden. Den kriminelle underverden sendte flere dødstrusler, men Newton fortsatte upåvirket, og han bestred posten frem til sin død.