7 spørgsmål til professoren Gerard ’t Hooft

I 1999 modtog professor Gerard ’t Hooft og Martinus J.G. Veltman Nobelprisen i fysik for at have opklaret "kvantestrukturen af de elektrosvage vekselvirkninger”. Selvom det var insekterne, der i barndommen vækkede hans indre forsker, så var det Johannes Keplers mod, der inspirerede Gerard ’t Hooft i sit videre arbejde.

I 1999 modtog professor Gerard ’t Hooft og Martinus J.G. Veltman Nobelprisen i fysik for at have opklaret "kvantestrukturen af de elektrosvage vekselvirkninger”. Selvom det var insekterne, der i barndommen vækkede hans indre forsker, så var det Johannes Keplers mod, der inspirerede Gerard ’t Hooft i sit videre arbejde.

Simon claessen

Spørgsmål 1: Hvornår vidste du, at du skulle være forsker?

Så langt jeg kan huske tilbage. Før jeg begyndte i skole, forstod jeg naturen og dens love bedre, end jeg forstod mennesker. Jeg var særligt optaget af insekter og lignende smådyr. Så det var helt naturligt, at jeg begyndte at udvikle en trang til at udforske naturen og al dens væsen.

Spørgsmål 2: Hvad er din største kilde til inspiration?

Johannes Kepler. På hans tid troede man, at planeterne bevægede sig i perfekte cirkler. Kepler havde modet til at forkaste den herskende teori og udvikle sin egen om, at planeternes baner er elliptiske.

© Wikipedia

Keplers opdagelse inspirerer mig til altid at tænke kritisk. Han har lært mig, at vi ikke altid stiller de rigtige spørgsmål – og minder mig om altid at være åben over for overraskende svar.

Merkurs og Jordens bane mødes på knudelinjen.

Knudelinjen er den lige linje gennem Merkus bane, Jordens bane og Solen. Når Jorden og Merkur krydser knudelinjen samtidig og har Solen bag sig, kan vi fra Jorden se en Merkurpassage.

© Lasse A. Lund-Andersen

Kepler forudså planetpassage

Ud fra beregninger og tidligere observationer forudså astronomen Johannes Kepler, at både Venus og Merkur ville passere solskiven i 1631.

Johannes Kepler døde desværre før, han kunne bekræfte sin teori, men tre andre astronomer, herunder franske Pierre Gassandi, så Merkurpassagen d. 7. november 1631.

Passagen fandt sted fem timer før Johannes Keplers estimerede tidspunkt.

Venuspassagen samme år fandt sted d. 6. december, men da den var svær at se fra Europa, er observationer af begivenheden stort set ikkeeksisterende.

Merkurpassagen i 1631 var første gang mennesket observerede en planetpassage og vidste, hvad de så på.

Spørgsmål 3: Hvad er menneskets største bedrift?

Opdagelsen af kvantemekanikken. I første halvdel af det 20. århundrede havde forskerne bevæget sig ind i feltet af atomer, molekyler, subatomiske partikler og den substans, de består af, men der hang en lang række ubesvarede spørgsmål i luften.

Måden, de allermindste fænomener opfører sig på, gav ikke mening ud fra de etablerede fysiske love. Gennem en lang række smarte eksperimenter og undersøgelser fastlagde forskerne de fysiske love om kvantemekanik. De gik imod al fornuft og lærte, at universet er kontrolleret af disse love.

© Simon claessen

Blå bog

  • Navn og fødsel: Gerard ’t Hooft, født i 1946.

  • Titel: Professor i teoretisk fysik ved Utrecht University, hvorfra han blev færdiguddannet i 1972.

  • Videnskab: Gerard ’t Hooft modtog Nobelprisen i fysik i 1999 sammen med sin specialevejleder, Martinus J.G. Veltman, for at “belyse kvantumstrukturer i elektrosvage vekselvirkninger”. Hans arbejde fokuserer bl.a. på sorte huller, kvantemekanik samt gaugeteori – det matematiske sprog, som anvendes inden for teoretisk fysik i forbindelse med fx partikelfysik, strengteori og generel relativitetsteori.

  • Privat: Gerard ’t Hooft bor i Utrecht, Holland, og har syv børn.

Spørgsmål 4: Hvad er du mest stolt af at have opnået i dit arbejde?

Under mine ph.d.-studier fandt jeg nye løsninger på problemer inden for fysikken, som min vejleder, Martinus J.G. Veltman, havde brugt ti år på at løse.

Vores nye idéer lå til grund for en senere udvikling af teorien om renormalisering af kvantefeltteorier.

Arbejdet gav mig stor international anerkendelse, og i 1999 modtog jeg og Veltman Nobelprisen i fysik for at have opklaret “kvantestrukturen af de elektrosvage vekselvirkninger”.

Spørgsmål 5: Hvad er de største ubesvarede spørgsmål?

Hvordan forener vi relativitetsteorien, der involverer rum-tids-krumninger, med teorien om kvantemekanik? Vi er vant til at beskrive naturen med tre rumlige dimensioner og én tidslig, men den model er ikke tilstrækkelig til at beskrive alle fænomener i universet.

Derfor har forskere fremført en såkaldt strengteori, som omfatter alle de kendte naturkræfter. Der er dog intet bevis for, at den teori holder stik, og jeg tror i stedet, at vi skal søge efter andre åbninger i dette videnskabelige minefelt af spørgsmål.

🎬 Se forklaring på relativ tid

Spørgsmål 6: Hvilken person vil du gerne møde – død eller levende?

Johannes Kepler, så jeg kunne spørge ham om, hvad der havde været de største problemer i hans forskning – og hvordan han løste dem. Det er dog min erfaring, at det ofte er skuffende at møde sine idoler.

Jeg har haft lange diskussioner med den amerikanske fysiker Richard Feynman og den britiske fysiker Paul Dirac, men vi nåede aldrig at komme omkring de mest interessante og vigtige spørgsmål.

Richard Feynman og Paul Dirac modtog nobelprisen i fysik i henholdsvis 1965 og 1933.

Spørgsmål 7: Hvilken videnskabelig opdagelse blæste dig sidst bagover?

Bekræftelsen af neutrinoernes eksistens. Da de blev opfundet som teoretisk koncept i 1930, kunne ingen forestille sig, hvordan neutrinoerne nogensinde kunne blive observeret.

Men lynhurtigt lykkedes det ikke blot at opdage dem, men også at måle deres masse. Selvom hver neutrino ikke vejer meget, har forskerne regnet ud, at den samlede vægt for neutrinoer svarer til vægten af alle synlige stjerner i universet.

Se nedenfor, hvordan to gigantiske detektorer i USA og Japan skal fange den gådefulde neutrinopartikel, der måske kan give svaret på, hvorfor vi eksisterer.