Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 er til dato de eneste kernevåben benyttet i krig.
Selv om ødelæggelserne var voldsomme, blegner atombombens destruktive evner sammenlignet med brintbombens.
Begge bomber hører til kategorien kernevåben, men fungerer efter forskellige principper.
En brintbombe er mere ødelæggende end en atombombe
Hiroshima-bomben udnyttede fission, altså spaltning af atomkerner, der satte gang i en kædereaktion.
I en brintbombe er fissionen kun en udløser, hvor energien efterfølgende får tunge brintatomer kaldet deuterium og tritium til at fusionere.
Under fusionen mister mister brintatomerne noget af deres masse for at blive til ét atom. Den tabte masse bliver i stedet til energi, som udnyttes i den voldsomme eksplosion.
Den største brintbombe nogensinde detoneret var den sovjetiske Tsar Bomba i 1961. Prøvesprængningen havde en sprængkraft på 50.000 kiloton, eller over 3300 gange større end Hiroshima-bomben.
1. Ødelæggelser
En 15 kiloton atombombe (Hiroshima-størrelse) vil jævne alt med jorden inden for en radius af 230 meter, mens tallet er 6000 meter for en 50.000 kiloton brintbombe som Tsar Bomba.
2. Stråling
Atombombens dræbende strålingsradius er 1,34 km. Her bliver alle udsat for en dosis på 500 rem og vil sandsynligvis dø indenfor en måned. For brintbomben er strålingsradiussen 5 km.
3. Fordeling
Det præcise antal af brintbomber er ukendt, men de udgør formentligt en stor del af verdens ca. 3000 strategiske langdistancesprænghoveder. Antallet af aktive atombomber er ca. 6500.