Kul består primært af kulstof, C, og brint, H.
De to atomer er bundet sammen af en stærk kemisk binding, som kan brydes ved at tilføre energi i form af varme. Under en forbrænding går C og H også i forbindelse med ilt.
Processen frigiver en større mængde energi, end der skal til for at bryde bindingen mellem C og H. Energioverskuddet gør forbrændingen selvforstærkende.
Kul er et godt brændsel, fordi dets kemiske bindinger frigiver mere energi, når stoffet brænder, end der skal til for at antænde det.
Billigere end olie
Ud over kulstof og brint indeholder kul typisk også en masse svovl. Det er det svovl, som bliver til luftforurening, og som gør kul til klodens mest beskidte brændsel.
Kvaliteten af et brændsel opgøres i, hvor meget energi i gigajoule (GJ) der kommer ud af et ton. Selvom et ton kul yder mindre energi end fx olie, er brændslet mere tilgængeligt og billigere at udvinde.