Arsen: Giftig massemorder

Grundstof 33 i det periodiske system er arsen - bedre kendt som arsenik - der mest er berygtet for sin giftighed.

det periodiske system arsen

Navn: Arsen – ukendt oprindelse, formentlig græsk Atomnummer: 33 Kemisk symbol: As

Arsen er et halvmetal der findes i en grå og en gul udgave. Stoffet kendes også som arsenik, som egentlig er arsen-forbindelsen arsentrioxid.

Arsen er meget giftigt, men det er også et essentielt sporstof for en række forskellige dyr, formentlig også for mennesker, men det vides ikke med sikkerhed.

Læs mere om det periodiske system.

Arsen var populært hos giftmordere

Arsen har i mange år været populært blandt giftmordere. I Middelalderens Italien og Frankrig var der endda en livlig sortbørshandel i såkaldte ”tronskiftepulvere”, der kunne hjælpe med at fjerne diverse fyrster og hertuger fra deres troner, så andre kunne tage over.

I mindre doser virker arsenik stimulerende, så det er også blevet brugt til at dope væddeløbsheste.

Arsen i drikkevand

Forurening med arsen i drikkevand er et problem i mange lande. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt arsen-forgiftning "den største masseforgiftning af en befolkning i historien" og alene i Bangladesh anslås det at 77 millioner mennesker er påvirket.

Video: Mere om arsen