Bly: Tungt og giftigt

Bly er en tung, giftig klassiker, som helt ufortjent har fået æren for blyantens skriveegenskaber.

periodisk system bly

Navn: Bly – germansk ord (farvestrålende) Atomnummer: 82 Kemisk symbol: Pb

Medvirkede bly til Romerrigets fald?

Bly er et tungt, blødt, mat og sølvgråt metal.

Bly har været kendt siden oldtiden og har været brugt til mange forskellige ting, i nogle tilfælde med yderst uheldig virkning. Bly er nemlig giftigt for organismen hos dyr og mennesker kan skade centralnervesystemet og forårsage hjerneskade, hvis man får det i kroppen.

I middelalderen brugte man det til at søde vin, og det førte til mange mystiske udbrud af mavesmerter, et klassisk symptom på blyforgiftning.

Længere tids påvirkning af bly medfører nedsat frugtbarhed, og det har muligvis også medvirket til Romerrigets undergang, idet romerne brugte bly til mange formål, blandt andet i madlavningen. Og det er kendt, at romerne havde en ret lav fødselsrate trods en høj hygiejne.

Læs mere om det periodiske system.

Hvad bruges bly til?

I modsætning til hvad mange tror, har moderne blyanter intet med bly at gøre. I 1500-tallet troede man ganske vist, at den grafit, man brugte til skriveredskaber var en form for bly, hvorfor man kaldte det plumbago (latin: "minder om bly"). Men bly har aldrig ikke været brugt til at skrive med siden romerne.

Bly er derimod et drøjt materiale, der blandt andet bruges som afskærmning mod stråling og til projektiler af forskellig art. Bly indgår i en mængde forskellige metal-legeringer og blys lave smeltepunkt gør det nemt at støbe med uden det store udstyr.

Bly er tungt, og er derfor velegnet som ballast i fx skibe og i dykkerbælter og meget andet.

Video: Historien om blyanten

Læs mere om det periodiske system.