Navn: Svovl – efter sanskrit sulvere eller latin sulfurium Atomnummer: 16 Kemisk symbol: S
Svovl er et gulligt stof, der har været kendt siden oldtiden, og som derfor kendes under navne på en stor del af verdens sprog.
Svovl er det 16. grundstof i det periodiske system og lidt af en kamæleon: Svovl findes nemlig i over 30 forskellige former.
Hvad bruges svovl til?
Alle levende organismer har brug for svovl, og det gælder i høj grad også mennesker: Svovl er en bestanddel af aminosyren methionin, som mennesker ikke kan leve uden.
Svovlforbindelser udgør desuden "mad" for bakterier og alle organismer, der svovl indgår i enzymer hos organismer, der ånder ilt.
Udover sine gavnlige virkninger har svovl også en fantastisk evne til at danne ildelugtende kemiske forbindelser. Hvis noget lugter dårligt i naturen, er der måske svovl involveret. Stinkdyr skylder således tre forskellige svovlforbindelser deres navn og unikke forsvarssystem.
Svovl er afgørende for verdensøkonomien
Svovl indgår i mange forskellige svovlforbindelser, især svovlsyre, i utallige industrielle processer, og spiller en afgørende rolle for verdensøkonomien: Et lands udviklingsgrad kan "aflæses" i dets produktion og forbrug af svovlsyre.