© Shutterstock
Fysik - Det Periodiske system

Uran: Radioaktivt - på godt og ondt

Iran vil den 27. juni begynde at berige uran. Berigelsen truer med at bryde atomaftalen fra 2015. Den betød oprindeligt, at Iran skulle neddrosle atomprogrammerne. Men hvordan beriges uran? Og hvad er beriget uran overhovedet?

Beriget uran giver strøm til millioner af mennesker. Men det henlagde også den russiske by Chernobyl i radioaktive, askegrå flager. Og så er beriget uran Rolls-Roycen inden for politisk magtdemonstration.

Iran vil nu berige deres uran lidt mere. Men det er strid i med den aftale, som Iran indgik i 2015 med USA, Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, EU og Storbritannien. Berigelsen sker på "baggrund af landets behov", som en iransk talsmand udtrykte det over for nyhedsbureauet AP.

Forøgelsen af beriget uran gør nemlig, at Iran kommer endnu tættere på at kunne fremstille kernevåben.

Centrifugen slynger tunge isotoper væk

Atomnummeret 92, Uran, er et sølvskinnende, radioaktivt metal, som er opkaldt efter planeten Uranus. Uran er mest kendt som brændstof i atomreaktorer og som råmateriale til to atombomber - lige som dem, der blev kastet Hiroshima og Nagasaki under Anden Verdenskrig.

Når man beriger uran, ændres isotop-sammensætningen. Beriget uran har således et højere indhold af isotopen U-235 end uran, der findes naturligt.

Naturligt uran består af to isotoper. Heraf udgør U-235 0,72 procent, mens den anden isotop U-238 udgør resten, nemlig 99,28 procent.

Den roterende kraft, der skubber et legeme væk fra midten - nemlig centrifugalkraften - gør berigelsen mulig. Når den gasformige uran, uranhexaflorid, centrifugeres slynges de tunge isotoper, U-238, ud mod centrifugens yderste væg. De lettere isotoper, U-235, samles derimod omkring centrifugens akse.

Når de tunge U-238-isotoper er siet fra ved ydervæggen, er der en større koncentration af de lette U-235-isotoper i centrifugen. Der er altså beriget uran tilbage.

Man skal bruge omkring 5 procent beriget uran for at drive et atomkraftværk, mens niveauet skal over 90 procent, hvis uranen skal bruges til en atombombe.

Iran vil mer-berige deres uran fra 3,67 procent til 20 procent.

Atombomber, kernekraft og meget, meget mere

Uran blev indtil midten af det 20. århundrede primært udvundet som spildprodukt ved produktion af blandt andet radium, men med opfindelsen af atombomben og det efterfølgende våbenkapløb, blev uran en enorm industri.

Uran i forskellige isotoper og kemiske forbindelser anvendes i dag til både produktion af ammunition, fotografiske kemikalier og røntgenstråling.

Grundstoffets lange halveringstid - på 4,47 milliarder år for U-238 og 700 millioner år for U-235 - gør også, at det er velegnet til at tidsbestemme fossiler. Her bruger man uran-bly-dateringen, hvor det radioaktive henfald fra uran-isotoper til bly-isotoper kan anvendes til at tidsbestemme forandringer i bjergarters sedimenter.

Og så gav uran for 100 år siden glas et festligt skær.

Meget små mængder uran i glas giver nemlig glas gulliggrønne nuancer. Farverne gør, at glasset også kaldes vaseline-glas. I dag betragtes uran-glas som en antikvitet, da det ikke rigtig produceres på samme måde som i 1920'erne, hvor produktionen peakede.

Video: Se selvlysende uran-glas

Læs også:

uranium centrifuge
Det Periodiske system

Uran: Hvordan virker en urancentrifuge?

2 minutter
Fysik

Paranødder er radioaktive

3 minutter
Element 115
Det Periodiske system

Det periodiske system - Forskere fremstiller nyt grundstof

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!