Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Supernova

Hvordan skabes de tunge grundstoffer?

Brint og helium er de mest almindelige grundstoffer i universet, men hvordan dannes de tunge grundstoffer?

I universet som helhed er grundstoffer tungere end brint og helium ekstremt sjældne. Universet består af rundt regnet tre fjerdedele brint og en fjerdedel helium, mens mængden af alle andre grundstoffer tilsammen udgør under en procent.

Det hænger sammen med, at universet ved big bang blev skabt med det nuværende lager af brint og helium. Alle andre grundstoffer er derefter med stort besvær dannet i stjernerne. Hvor vanskelig en proces det har været, viser sig ved, at det i de flere end 13 milliarder år, universet har eksisteret, kun er lykkedes at omdanne under en procent af den oprindelige brint til tungere grundstoffer.

Opbygningen af grundstoffer i stjernerne sker gennem en serie af fusionsprocesser. Disse fusionsprocesser kan dog kun virke op til jern, som har atomnummer 26. Det skyldes, at fusionsprocesser med udgangspunkt i jern forbruger mere energi, end de udvikler. Dannelsen af grundstoffer tungere end jern, fx uran, der har atomnummer 92, er så vanskelig en proces, at den i virkeligheden næsten ikke kan lade sig gøre. På universel basis udgør stoffer tungere end jern da også kun en milliontedel af grundstofferne. Det er derfor, grundstoffer som guld, platin og uran er så sjældne og kostbare.

Dannes i supernovaeksplosioner

Alle grundstoffer tungere end jern dannes i supernovaeksplosioner ved en proces, der kaldes neutronindfangning. I forbindelse med et supernovaudbrud produceres der enorme mængder neutroner. Og fordi neutroner er elektrisk neutrale, kan de uden problemer trænge ind i de eksisterende atomkerner af jern eller lettere grundstoffer. Herved dannes der isotoper med et meget stort neutronoverskud, som resulterer i ustabile radioaktive kerner.

Således kan et jernatom lynhurtigt nå at indfange op til fem neutroner, hvorved det bliver så ustabilt, at det omgående henfalder til kobolt, der har atomnummer 27. På denne måde kan der opbygges grundstoffer, som er tungere end jern. Der er dog kun meget kort tid til rådighed i den enkelte supernova, før neutronstrålingen forsvinder. Og det er kun en lille brøkdel af stjernerne – de allertungeste – der ender deres dage som supernovaer.

En ny teori går derfor ud på, at hovedparten af de tungeste grundstoffer som guld og uran er dannet ved de endnu voldsommere processer, der finder sted, når to neutronstjerner støder sammen.

Læs også:

Det Periodiske system

Hvordan opstod grundstofferne?

1 minut
Det Periodiske system

HJEMMESKOLEN: Sådan blev grundstofferne skabt

5 minutter
Grundstoffer
Det Periodiske system

Grundstoffer: Læs om Jordens fantastiske grundstoffer

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul