Når en bonde kunstgøder sin jord, indeholder gødningen i visse tilfælde ammoniumnitrat: Et salt, der tilføjer kvælstof til jorden.
Men saltet bruges også som ingrediens i sprængstoffer, og har i talløse tilfælde medført alvorlige eksplosionulykker.
Den skæbne ramte Libanons hovedstad Beirut i august 2020, da en lagerhal med 2750 tons ammoniumnitrat eksploderede, dræbte 205, sårede 6500 og efterlod 300.000 hjemløse.
Nu har et britisk forskningsinstitut kortlagt eksplosionen minutiøst ud fra tilgængelige videoer og billeder fra hændelsen. Resultatet er en detaljeret 3D-model, der demonstrerer, hvordan den ellers harmløse gødning sprang i luften.
Se eksplosionen og 3D-modellen her:
Røgens fingeraftryk tegner tidslinje
Ud fra røgsøjlen geolokaliserede forskerne videoer og billeder fra den indledende brand og placerede dem på en tidslinje.
Tidligere billeder og videoer inde fra lagerhallen viser, hvordan, ammoniumnitratet blev opbevaret i sække stablet i tilfældige bunker.
Derudfra dannede forskerne en 3D-model af lagerhallen i brand.
Modellen og tidslinjen sandsynliggør, hvorfor ammoniumnitratet eksploderede med kraft som en lille atombombe.
Se omfanget af ødelæggelserne her:
Satelitter opsnapper ødelæggelser
Et forskerhold fra NASA kortlagde omfanget af ødelæggelserne med billeder fra Sentinel-satelitterne. Mørkerøde områder var totalt ødelagt, orange moderat beskadigede, og gule områder kun delvist ramt.
Kort afstand betød døden
Hvis ammoniumnitratet var blevet opbevaret 1570 m fra nærmeste beboelsesejendom, som fx australske regler foreskriver, havde skaderne og dødstallet været langt mindre. Hver cirkel angiver 500 m.
Havn sprængt til ukendelighed
Der blev blæst et 43 m dybt og 124 m bredt hul i havneoverfladen, og den enorme kornsilo lige bag eksplosionen blev totalt smadret. Rystelserne kunne mærkes helt i Tyrkiet.
Gødninglager var den perfekte katastrofe-cocktail
3D-modellen viser, at lukkede døre og vinduer i lagerhallen på havnen tvang temperaturen og trykket op – tættere på ammoniumnitratets antændingspunkt.
Sækkene var i visse tilfælde hullede og indholdet mørknet. Det er tegn på en sammenblanding – forurening – med andre stoffer, som bidrager til at nedbryde nitratsaltet og øge varmeudviklingen.
3D-modellen viser, at ulykkens omfang kunne have været mindsket, hvis ammoniumnitratet var blevet opbevaret i stakke af maksimalt 3-500 tons med god afstand og ideelt uden andre brændbare materialer i nærheden (t.h.).
Desuden høres fyrværkeri som lagerhallen angiveligt indeholdt 23 tons af. Krudtet kan have indledt en brand, der spredte sig til ammoniumnitratet.
Alt i alt var alle faktorer til stede i for, at lageret på Beiruts havn kunne udvikle sig til epicenteret for en gigantisk katastrofe.
Små, porøse kugler af ammoniumnitrat bliver brugt som kunstgødning.
Tre faktorer bringer ammoniumnitrat på eksplosionskurs
Temperatur
Hvis ammoniumnitrat bliver opvarmet, nedbrydes det og frigiver gasser. Mellem 260 og 300 grader bliver frigivelsen så kraftig, at det kan føre til eksplosion, især hvis opvarmningen sker under tryk.
Forurening
Normalt skal der 80 gange atmosfærisk tryk til, før ammoniumnitrat detonerer. Men forurening med andre kemikalier kan sænke grænsen til 20 gange atmosfærisk tryk.
Antænding
Ammoniumnitrat i sig selv ret stabilt, men en tilpas stor indledende eksplosion kan antænde saltet.