Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Fra hepatitis til sorte huller: Her er naturvidenskabens nobelprisvindere

Nobelprisvinderne i 2020 har reddet millioner af menneskeliv – og bevist, at selv Einstein kunne tage fejl. Vi forklarer baggrunden for dette års prisuddelinger.

Nobelprisen i Medicin

Årelang jagt på langsom dræber hædret

Hepatitis C-viruspartikler angriber en lever

Jagten på hepatitis c-virus (til højre) varede årtier.

© scientificanimations.com / Wikimedia Commons

I sidste århundrede havde en tavs dræber frit spil. Op til 30 procent af personer, der fx delte sprøjter eller fik en blodtransfusion, døde 20-30 år senere af leversygdomme.

Først i 1972 blev dødsårsagen fundet: En ukendt virus førte langsomt, men sikkert til kronisk betændelse i leveren og siden skrumpelever.

Fire stadier af leversygdom smittet med Hepatitis C

Fire stadier af infektion med Hepatitis C viser leverens forfald: Fra venstre ses en sund lever, arvævsdannelse, skrumpelever og leverkræft.

© Shutterstock

Nobelprisen i Medicin bliver i år tildelt tre forskere, der hver især har medvirket til at aflure den såkaldte Hepatitis C-virus’ hemmeligheder:

Tre gennembrud knækkede Hepatitis-gåde

Forskernes indsats har ført til blodprøvetests, som opfanger fx antistoffer mod virussen og dermed kan igangsætte behandling af de ca. 11 millioner mennesker, der hvert år bliver inficeret med Hepatitis C. Med tidlig opsporing og moderne behandling kan 80-95 procent blive kureret.

Nobelprisen i fysik

Astronomer fandt Einsteins sorte huller

Sort hul

Det supermassive sorte hul, som er centrum i galaksen M87, er det første sorte hul, der nogensinde er blevet fotograferet – bl.a. takket være nobelprismodtagernes opdagelser.

© ESO

Da Albert Einstein i 1915 udviklede sin generelle relativitetsteori, udtænkte han et fænomen, der kunne forklare, hvad der påvirkede himmellegemernes i bevægelser i universet. Fænomenet kaldte han en singularitet, og senere kom navnet 'sort hul' til.

I årevis antog astronomer – og Einstein selv – at de sorte hullers eksistensberettigelse udelukkende var at få regnestykket til at gå op, men at de ikke fandtes i den fysiske virkelighed. I dag tvivler ingen astronomer på deres eksistens, og sidste år tog astronomer det første billede af (skyggen fra) et sort hul.

Forskerne har kortlagt anatomien i sorte huller

1 / 4
1234

Astrofysikerne mener i dag, at alle sorte huller er opbygget ens. De kan have forskellig masse, og deres spin kan variere, men ellers består de fra inderst til yderst af en singularitet (1), en begivenhedshorisont (2), en ergosfære (3) og en tilvækstskive (4).

De store gennembrud i jagten på sorte huller, kan vi takke årets tre nobelprismodtagere i fysik for:

  • Briten Roger Penrose kombinerede i 1965 matematik og fysik, og var derigennem i stand til at bevise, at sorte huller rent faktisk eksisterer – og at Einsteins relativitetsteori er korrekt.
  • Amerikanske Andrea Ghez og tyske Reinhard Genzel har siden 1990’erne presset verdens største teleskoper til at afsløre, at stjernerne inderst i Mælkevejen bevæger sig om et objekt, der ikke kan være andet end et såkaldt supertungt sort hul.

Forskernes bedrifter har formet forståelsen af sorte huller som den centrale aktør i galaksers udvikling og som omdrejningspunkt for alle stjernesystemerne.

Nobelprisen i kemi

Forskere opdagede redigeringsknappen til dine gener

© Shutterstock

I 1987 fandt forskere et mystisk mønster, der gentog sig i bakteriers genmateriale. I løbet af 00’erne begyndte forskningen at tyde på, at mønsteret kaldet CRISPR var en del af det genetiske forsvar mod indtrængende virus.

Undersøgelser viste, at bakterier byggede bidder af virus-DNA ind i sit eget. De resulterende CRISPR-sekvenser gjorde bakterierne i stand til at genkende et fremtidigt virusangreb og kæmpe tilbage.

I 2012 udpegede Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna et enzym kaldet Cas9, der stod for at kløve virus-DNA og sakse det ind i bakterien. Med den viden kunne de omsætte forsvarssystemet til et klippe-klistre-værktøj kaldet CRISPR-Cas9, der kan sakse gener ind i alle levende organismer og derigennem fx forædle planter og potentielt kurere gendefekter.

Ny genteknik finder selv vej til målet

Genværktøjet CRISPR-Cas9 er en ny og langt mere præcis måde at redigere i gener på. Metoden gør det nemt at tilføre nye egenskaber til kendte planter og dyr eller slukke for uønskede gener.

For deres bedrift har de netop modtaget Nobelprisen i kemi.

Udviklingen i værktøjets muligheder udvikler sig med hastige skridt. Forskere har allerede brugt teknikken til at rette genfejl, der gør børn blinde. På sigt kan CRISPR-Cas9 rette 89 procent af alle kendte sygdomsfremkaldende genfejl og derved tackle store dræbere som AIDS og kræft.

Læs også:

Fødevarer

Salat i reolsystemer skal redde klimaet

3 minutter
Einstein tavle
Relativitetsteorien

Einstein krummer hele universet

8 minutter
Medicin

Glemt bakterie kan redde millioner af liv

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul