Når en pistol bliver affyret, skaber afbrændingen af krudtet i patronen en eksplosion, som driver projektilet fremad.
Afbrændingen danner gas, som på få millisekunder udvider sig voldsomt og accelererer projektilet så hurtigt, at det opnår en hastighed på ca. 800 km/t. på den korte vej fra patronen til pistolmundingen.
Newtons tredje lov siger, at enhver aktion i en given retning bliver fulgt af en reaktion i den modsatte retning – i pistolens tilfælde kaldes fænomenet rekyl.
Rekylen rammer skævt
Når projektilet ryger den ene vej, presser en tilsvarende kraft altså pistolen den modsatte vej. Og da løbet sidder højere end pistolens centrale akse eller balancepunkt, får rotationskræfter pistolen til at vippe bagover, så løbet løfter sig.
Skuddet får pistolen til at vippe opad, fordi våbnets balancepunkt er placeret længere nede end løbet.
Andre våben, fx rifler, har et balancepunkt, som ligger tættere på løbet, og derfor skaber rekylen ikke den samme opadgående bevægelse. Til gengæld er rekylen kraftigere, fordi den modsvarer en højere mundingshastighed på projektilet.
Moderne rifler har en mundingshastighed, som overstiger lydens hastighed, dvs. over 1224 km/t. Her er projektilet designet, så det ikke kommer under lydens hastighed inden for våbnets effektive rækkevidde. Det ville nemlig skabe en trykbølge, som forstyrrer skuddets præcision.