Newton fik ikke et æble i hovedet, men historien rummer et gran af sandhed. Han blev nemlig ifølge flere samtidige kilder inspireret af et faldende æble til at kaste sig ud i sit arbejde med tyngdeloven.
Den vigtigste kilde er et håndskrevet manuskript til bogen Memoirs of Sir Isaac Newton’s Life, hvor forfatteren, William Stukeley, fortæller om en samtale med Newton i 1726, hvor den legendariske videnskabsmand beskrev det siden så berømte æble, der faldt.
Pestepidemi plantede Newton under træet
Historien om Newton og æblet stammer fra 1666, hvor en pestepidemi ramte England. Newton opholdt sig under epidemien i sit fødehjem, herregården Woolsthorpe. Her sad han en dag i skyggen under et æbletræ, da et æble faldt ned. Synet fik Newton til at overveje, hvorfor æblet altid falder lodret mod Jorden og ikke fx sidelæns.
Tyngdeloven blev første gang beskrevet i Newtons værk Principia, som bestod af tre bøger, hvoraf den første udkom i 1687. Værket indeholdt også Newtons love.
Han kom frem til den teori, at kraften, der får æblet til at falde, ikke er begrænset til Jorden, men måske også er den selvsamme kraft, som får Månen til at blive i sin bane om Jorden. Dermed var Newton i gang med at formulere tyngdeloven, som han senere fremsatte i værket Principia.
Newtons oprindelige æbletræ blev blæst omkuld under en storm i begyndelsen af 1800-tallet. I dag kan et podet eksemplar af videnskabens berømteste træ ses i Cambridge.
