For at vand kan fordampe, skal de enkelte molekyler overvinde den elektriske tiltrækning fra de andre vandmolekyler.
Det kræver energi, og først ved en temperatur på 100 grader er energien høj nok til, at alle molekylerne hurtigt går over i gasform. Når vand alligevel fordamper langsomt ved for eksempel 20 grader, skyldes det, at nogle molekyler opnår en tilstrækkelig høj fart til at løsrive sig.
Årsagen er, at vandets temperatur ikke er et udtryk for det enkelte molekyles energi, men derimod for et umådelig stort antal molekylers gennemsnitlige energi. Hvis alle vandmolekyler havde præcis samme lave energi, ville intet molekyle få fart nok på til at forlade de andre, og der ville ikke ske nogen fordampning.
Men vandet indeholder molekyler med alle mulige forskellige hastigheder, og der er hele tiden enkelte, som har en tilstrækkelig høj energi til at slippe fri.
Og jo højere temperaturen er, desto hurtigere går den samlede fordampning.