Hjemmelaboratoriet: Lav en askeslange
Illustreret videnskab viser dig, hvordan du laver en lang slange af aske - husk en voksen

Det skal du bruge
- En skål af porcelæn. IKKE plastic
- Sand - f.eks. fra en sandkasse
- En halv deciliter sprit
- 10 gram bagepulver/natron
- Ca. 30 gram flormelis
- Lang lighter
Sådan gør du
Fyld porcelænsskålen med tørt sand.
Bland natron og flormelis godt sammen.
Fordel spritten jævnt over sandet.
Hæld natron og flormelis op i skålen med sand, så det danner en lille top.
Antænd spritten
Hav tålmodighed. Der kan godt gå nogle minutter, før slangen begynder at vokse. Hele forsøget tager ca. 15 min.
Hvad sker der?
Spriten brænder ikke op, så sandet bliver kun varmt og smelter ikke. Flormelissen og natronen brænder nemt, og når det brænder, afgiver det vanddamp og carbondioxid. Natronen bidrager specielt til at fremstille en masse carbondioxid, som “puffer” hver brændt sektion op, og efterfølgende vil en sort slange “rejse sig” op fra sandet, mens bunden stadig brænder og “lyser”. Den burde fortsætte med at vokse og “krølle” et par minutter, eller bare indtil der ikke er mere sprit eller der ikke er mere flormelis/natron.