Hvad er glaspest?
Glaspest er mikroskopiske defekter eller revner i overfladen af glas. Defekterne gør glasset hvidligt og tåget.
Glaspest opstår pga. en udveksling af ioner, hvorved kalcium-ioner forsvinder fra glassets yderste lag. Ældre eller billige glas er mest sårbare over for glaspest.
Processen forløber hurtigst, når glasset er vådt, og i luft med en relativ fugtighed over 55 procent. For at beskytte mod glaspest, opbevarer museer fx deres antikke glas under tørre forhold.
Bij matglas voor bijvoorbeeld toiletten is het glas gecontroleerd dof gemaakt met een sterk zuur.
Hvordan fjerner man glaspest?
Hvis glas først har fået glaspest, er der ikke noget at gøre for at redde dem.
Glas kan dog fremstå mælkede og tågede uden, at der er tale om glaspest. Det kan fx skyldes kalkbelægning eller for meget opvaskemiddel. Hvis problemet stammer fra kalk, kan glassene lægges i varmt vand med eddike.
Kalkbelægninger består nemlig af fast calciumkarbonat, der er dannet af frie calcium- og karbonat-ioner fra det vand, glassene er blevet vasket op i.
Når glassene lægges i en blanding af vand og eddike, igangsætter det en syre-base-reaktion, hvor to eddikesyre molekyler overfører en brint-ion hver til karbonat.
Efterhånden som de frie karbonat-ioner slipper op, går kalkbelægningen i opløsning for at frigive nye ioner til vandet.