Når man kigger ud over havet, kan man let få en følelse af, at der er uendeligt langt til det punkt, vi kalder horisonten. Men afstanden er faktisk overraskende kort og afhænger helt af, hvor højt over havets overflade man selv befinder sig. Jo højere over havets overflade man er, jo længere kan man se væk. Det skyldes, at Jorden krummer. Hvis Jorden var flad, kunne vi i teorien se ubegrænset langt væk.
Den nøjagtige afstand til horisonten kan faktisk beregnes ved hjælp af en formel. Ifølge den er kvadratet på afstanden til horisonten lig med øjets højde over havets overflade ganget med Jordens diameter (12.750 km).
Det betyder, at hvis man fx står på stranden, befinder man sig ca. to meter over havets overflade, og horisonten vil så være fem kilometer væk. Står man derimod på toppen af et 2000 meter højt bjerg, vil horisonten være 160 km væk. Med denne formel udregner man den såkaldte geometriske horisont.
Formlen forudsætter dog, at lyset rejser i en lige linie. Men sådan er virkeligheden ikke, når vi står og kigger ud over havet. I praksis bøjer lufttryk og temperaturer lyset, så man reelt ser længere end til den geometriske horisont. Hvor meget længere afhænger af de klimatiske forhold, men det er ikke helt skudt ved siden af at lægge 10-20 procent til beregningen.