Hvordan måler man servehastigheden?
Ved tennisturneringer viser man ofte hastigheden på serven. Hvordan måler man den, og hvad er den hurtigste serv, der er målt?
Boldens servehastighed registreres af små målere, som er placeret i hver sin ende af tennisbanen. Ofte er de anbragt så diskret, at tilskuerne ikke bemærker dem. Målerne er temmelig kostbare, så de anvendes mest ved de store turneringer som fx Wimbledon, men de ventes efterhånden at blive mere almindelige. Servemåleren indeholder en radar, som udsender et meget kortvarigt radiosignal. Når signalet rammer bolden, reflekteres en del af det til en sensor, men signalet bliver samtidig forvrænget noget, fordi bolden er i bevægelse. Ud fra forvrængningen er en indbygget computer i stand til lynhurtigt at beregne boldens hastighed og vise den på et display, enten som kilometer i timen eller som miles per hour (MPH). På tilskuerpladserne følges servens hastighed som regel med stor interesse, for tennissportens publikum er kendt for at elske statistik og tekniske oplysninger. Rekorden er da også imponerende: 14. marts 1998 sendte englænderen Greg Rusedski en serv af sted med 239,7 km/t. Det skete ved ATP Champions’ Cup i Indian Wells i Californien. Rekorden for højeste servehastighed i kvindernes rækker er 205 km/t. Det var Venus Williams fra USA, der skød den hurtige bold af sted 16. oktober 1998 ved det europæiske indendørsmesterskab i Zürich i Schweiz. De første fartmålere dukkede op i tennisturneringer omkring 1990, men først fra 1993 blev de almindelige ved de større turneringer, hvor de især anvendes ved opvisningsbanerne.