Når et menneske kan flyde – både på saltvand og ferskvand – er det, fordi menneskekroppens vægtfylde er lidt mindre end vandets. Det skyldes hovedsageligt, at menneskekroppen indeholder fedt, som har en mindre vægtfylde end vand. Et tykt menneske kan derfor nemmere flyde på vandet end et tyndt.
Desuden vil en god portion luft i lungerne også forbedre flydeevnen. Alt vand kan bære ting oppe og holde dem flydende, men jo saltere vandet er, jo nemmere bliver det for en ting, et skib eller et menneske at flyde på vandet. Saltvand har nemlig en større vægtfylde end ferskvand og kan derfor “bære” en tungere vægt.
Saltvandet er tungere og tættere, fordi dets salt- og vandmolekyler binder sig tættere til hinanden, end de gør til sig selv. Beviset kan man fx se, hvis man blander en liter salt med to liter vand. Man skulle umiddelbart tro, at det ville give tre liter saltvand, men det gør det ikke. Resultatet bliver mindre end tre liter – vandet er blevet tungere, og dets volumen er ikke blevet en liter større.
At en genstand har let ved at flyde på dette tunge saltvand, er Dødehavet et berømt eksempel på. Her er det næsten umuligt at synke til bunds, fordi saltkoncentrationen er helt oppe på 25 pct., altså 250 gram salt pr. liter vand. Til sammenligning indeholder almindeligt havvand ca. 3,5 pct. salt.