
Hvorfor bliver sort tøj hurtigt varmt?
Sorte overflader, som for eksempel betrækket i en bil eller en sort trøje, bliver hurtigere varme på en solrig dag end hvide overflader.
Det skyldes, at hvide og sorte overflader har vidt forskellige fysiske egenskaber.
Forskellen ligger i den såkaldte albedo-værdi, der er meget høj for hvide overflader, mens den er meget lav for sorte overflader.
Albedo-værdien er et udtryk for, hvor mange procent af det indkomne lys en given overflade reflekterer.
En hvid trøje reflekterer stort set alt det lys, der rammer den. Omvendt reflekterer en sort trøje ikke lyset, men absorberer det i stedet.
Sort holder på lyset
Temperaturen af et materiale afgøres af, hvor meget atomerne i et materiale vibrerer.
Når lysets fotoner rammer en sort overflade og bliver absorberet, afgiver de sin energi og sætter dermed elektronerne i overfladen i bevægelse.
Vibrationen breder sig til omkringliggende atomer, og materialet varmer op.
Når lys omvendt rammer en hvid overflade, fungerer den som et spejl, der bare sender fotonerne væk igen.
Derfor afsættes deres energi ikke i lige så høj grad i hvide materialer som i sorte.

Sort tøj holder beduiner afkølede, selvom det bliver varmt på ydersiden.
Sort tøj afkøler beduiner
- På trods af at sort stof absorberer solens lys, går nogle beduiner med tykt, sort tøj.
- Tøjet er så tykt, at den absorberede energi ikke når ind til kroppen.
- Samtidig vil det sorte tøj absorbere varmen fra kroppen og dermed hjælpe til at køle kroppen af.