Minutterne og sekunderne stammer fra den græske astronom Klaudios Ptolemaios’ 60-talssystem. Ptolemaios, (år 100-170 e.Kr.) opfattede tallet 60 som et fuldkomment tal, som man kunne beregne alle forhold i universet ud fra.
Hvorfor det netop skulle forholde sig sådan, gav han dog ingen forklaring på. I Ptolemaios’ 60-talssystem betegnede minutter – minuta – 1/60 af en enhed, mens sekunder – pars minuta secunda, der slet og ret betyder den anden formindskede del – var 1/60 af 1/60.
Fra omkring 1200-tallet begyndte man at bruge disse to betegnelser som tidsenheder. I dag er deres nøjagtige længde defineret meget præcist.
Et sekund er således varigheden af 9.192.631.770 perioder af strålingen fra cæsium-133-atomet ved overgangen mellem to energiniveauer.