Hvorfor flyder både varmt vand og kold is ovenpå?

Om sommeren ligger lunt vand i overfladen, og om vinteren gør kold is det samme. Burde isen ikke logisk set synke til bunds?

Fænomenet skyldes, at vand opfører sig ander-ledes end næsten alle andre kendte stoffer. Langt de fleste stoffer bliver tættere – og dermed tungere – jo koldere de bliver. Men vand bliver kun tættere, indtil det når en temperatur på fire grader celsius. Derefter udvider det sig igen og bliver lettere. Og da is normalt har en temperatur på nul grader, er det lettere end det omgivende vand med en temperatur umiddelbart over frysepunktet, og isen vil derfor flyde ovenpå. Vands specielle opførsel ved temperaturer omkring nulpunktet har desuden den effekt, at overfladens islag kommer til at fungere som isolationsmateriale i forhold til vandet nedenunder. Det betyder, at islaget sædvanligvis ikke bliver tykkere end en meter, og derved kan vandets dyr overleve selv en meget kold og lang vinter. Hvis vand ikke havde denne egenskab, ville isen synke ned, hvorved søer og have ganske langsomt ville fryse til fra bunden, så der til sidst kun lå et tyndt lag vand øverst. Det er sandsynligt, at Jordens klima i så fald ville se helt anderledes ud, og det ville ganske sikkert have påvirket livets muligheder for at udvikle sig i vandet. I øvrigt er det faktum, at vand udvider sig, når det bliver koldere og fryser til is, også ansvarligt for velkendte fænomener som knuste flasker i fryseren og frostsprængte vandrør.