Hvorfor hjælper en vifte når man har det varmt?

Når jeg har det varmt og sveder, plejer jeg at vifte mig med et stykke papir. Det hjælper, men hvorfor?

Close-up-kvinde-med-vifte
© Shutterstock

Når luften står stille, kan varmen fra huden ikke ledes bort. Både huden og luftlaget omkring den bliver derfor opvarmet. Men når man vifter sig, eller når man tænder for den loftsvifte, som mange boliger i varme lande er udstyret med, bliver den luft, der er blevet opvarmet af huden, erstattet af frisk luft fra omgivelserne. Den nye luft har en lavere temperatur, og kroppen kommer da også af med en del af sin overskudsvarme ved at afgive den til de umiddelbare omgivelser, altså direkte til luften omkring kroppen. Men først og fremmest sveder vi varmen væk. Frisk luft er ikke bare koldere, men har også en lavere fugtighed end den luft, der har stået stille omkring kroppen. Det er vigtigt, når kroppen skal af med overskudsvarmen. Uanset om man vifter sig eller ej, kommer man nemlig af med en stor del af varmen ved fordampning. Vandet eller sveden på huden går fra at være flydende til at være gasformig, og ved denne proces forbruges der energi. Energien tages i form af varme fra huden, så hudtemperaturen falder. Jo koldere og tørrere luften er, desto lettere går fordampningen, mens en høj luftfugtighed gør, at luften ikke kan optage særligt meget vand, og så drypper sveden bare af i stedet for at være med til at afkøle kroppen. Når man vifter sig, skifter man luft med høj fugtighed ud med luft med lavere fugtighed, og derfor kan man fordampe mere sved og blive kølet af. Der afgives ca. 2400 kJ som varme for hver liter sved, der fordampes. Hvis man går i dampbad, hjælper det ikke at vifte sig. Der brænder man sig tværtimod på vifteriet. Det skyldes, at luften i badet allerede er mættet med vand og derfor ikke kan optage sveden.