Hvorfor kommer der riller i sandet?

For at forstå, hvordan vaskebrætribberne i ørkensand opstår, skal man have fat i en af de basale ting i aerodynamikken, nemlig at luftens tryk falder, når den bevæger sig med øget hastighed. Dette fænomen er blandt andet årsagen til, at en vinge på et fly kan få opdrift: Når luften suser hen over flyvingen, øges luftens hastighed på oversiden af vingen med det resultat, at lufttrykket falder. Når trykket under vingen er større end over vingen, påvirkes den af en kraft opad. I princippet sker det samme i ørkenens sand. Når vinden, dvs. en luftmasse, bevæger sig hen over ørkensandet, vil den på sin vej støde ind i småsten og andre små forhindringer ved overfladen. Dermed vil luften ganske kort øge sin hastighed og mindske sit tryk en smule over ørkensandets overflade. Det skabte undertryk er nok til, at luften kan løfte nogle få sandkorn op og smide dem igen, i det øjeblik hastigheden falder og trykket øges. På den måde vil der med tiden skabes en forhøjning af sand få centimeter fra den forhindring, som luften stødte ind i. Denne forhøjning vil så virke som en ny forhindring for luften, hvorved processen gentager sig, og en ny forhøjning dannes. Det kan så fortsætte i det uendelige, og vi ender med at kunne se de karakteristiske og flotte vaskebrætstriber, der optræder i mange ørkener. De tilsvarende vaskebrætstriber på havbunden, som vi af og til kan mærke under fødderne, når vi er ude at bade, er blevet skabt på nøjagtig samme måde. Det gælder nemlig også for væsker, at der skabes et undertryk, når væskernes hastighed øges efter et møde med en forhindring.