Atombombe by

Hvorfor ligner atombomber paddehatte?

På billeder af atombomber skaber eksplosionerne typisk en kæmpe sky, der har en form som en paddehat. Hvorfor opstår netop den form?

På billeder af atombomber skaber eksplosionerne typisk en kæmpe sky, der har en form som en paddehat. Hvorfor opstår netop den form?

Shutterstock

I en atombombe spaltes uran eller plutonium i en kædereaktion, som frigiver enorme mængder energi – langt mere end en konventionel bombe. En brintbombe skaber yderligere energi ved at smelte isotoper af brint sammen til helium.

Begge typer bombe er så kraftige, at de potentielt kan jævne bygninger med jorden i en radius af flere kilometer.

Bomberne detoneres ofte adskillige hundrede eller tusind meter over jorden, for at de skal virke så kraftigt som muligt. Hvis de sprang ved jordoverfladen, ville meget af deres energi blive absorberet af jorden.

Når ekstrem varme fra en atombombe møder kold luft oppe i atmosfæren, bliver den velkendte paddehattesky født.

Atombombe eksplosion skaber varme
© Shutterstock & Lotte Fredslund

1. Eksplosion skaber varme

Atomkerner i bomben spaltes eller sammensmeltes, og reaktionerne frigiver energi, som opvarmer luften. Den varme luft udvider sig og stiger til vejrs i en hattelignende form.

Atombombe Kulde skaber paddehat
© Shutterstock & Lotte Fredslund

2. Kulde former paddehat

Den varme luft stiger opad og møder kold luft ovenfra, som presses ned langs skyens sider og til sidst ind under skyen. På den måde afrundes skyen, så den ligner toppen af en paddehat.

Atombombe stok af støv og sand
© Shutterstock & Lotte Fredslund

3. Støv skaber stokken

Den varme, opadstigende luft efterlader et tomrum, som suger støv og sand fra jordoverfladen højt op i luften. Den enorme søjle af støv og sand danner stokken på paddehatten.

... Og den lidt dybere forklaring:

Når meget store mængder energi udløses på en gang i luften, opvarmes luftens molekyler ekstremt hurtigt.

Varm luft har en lavere massefylde end kold luft, og derfor vil den varme luft, der dannes ved eksplosionen, udvide sig og stige hurtigt op igennem atmosfæren. På den måde dannes selve hatten af svampen.

På sin vej opad bliver hatten fra eksplosionen mødt af kold og tungere luft ovenfra.

Når luftmasserne mødes, flades hatten ud, og ydersiderne presses ned langs siderne, hvilket skaber en illusion af, at hattens top stiger til vejrs.

Det tomrum, som den opstigende, varme luft har efterladt, bliver fyldt af koldere luft, der suger støv og sand med sig – på den måde dannes stilken under svampen.

På et tidspunkt vil eksplosionens varme luft møde et sted i atmosfæren, hvor luften omkring den har samme massefylde.

Når det sker, udvider gasskyen sig i alle retninger, og hatten bliver større og større, indtil den til sidst helt opløses.

Den hidtil største brintbombe skabte en paddehattesky, der var over 65 kilometer høj.