Hvorfor ser Grønland ud til at være lige så stor som Australien?

Australien har et areal på 7,7 mio. kvadratkilometer, mens Grønlands areal er 2,2 mio. kvadratkilometer. Alligevel kan man ganske rigtigt finde mange kort, hvor Grønland og Australien ser nogenlunde lige store ud. Forklaringen er, at det er en umulig opgave at afbilde en rund jordklode på et fladt stykke papir. Lige så umulig som at pakke et æble ind i et stykke fladt papir – uden at papiret slår folder.

Det perfekte kort er en globus, men af gode grunde er det upraktisk at slæbe rundt på sådan en, så gennem tiden er der opfundet mere end 200 metoder til at afbilde Jorden på fladt papir. Men disse afbildninger er altid et kompromis. Mercator-projektion er en af de mest anvendte måder at afbilde Jorden på. Den blev opfundet tilbage i 1569 og er på mange måder en glimrende løsning.

Den gør det fx nemt at lægge kursen til søs, fordi metoden gør alle længde- og breddegrader til lige linier, så man kan finde sit bestemmelsessted med en lineal – en lige linie trukket på kortet er en lige linie i virkeligheden. Man siger, at metoden er vinkeltro. Ulempen er, at den ikke er arealtro, selv om landenes form bliver gengivet korrekt.

Fejlen er størst omkring polerne, og derfor bliver bl.a. det nordligt liggende Grønland blæst voldsomt op i størrelse, ligesom afstandene heller ikke er helt nøjagtige. De arealtro afbildninger har til gengæld andre ulemper. En tysk korttegner, Arno Peters, udviklede fx for nogle år siden en projektion, der viser landenes arealer i et rigtigt forhold, men prisen er, at kontinenterne får en unaturligt langstrakt form.