Hvorfor smælder en pisk?

Når en domptør i et cirkus svinger sin pisk, lyder der et kraftigt smæld. Hvorfor?

Pisk-i-mande-hånd
© Shutterstock

Smældet skyldes simpelt hen, at pisken gennembryder lydmuren, når den svinges kraftigt. Lyden er altså i familie med det brag, der opstår, når et jagerfly bryder igennem lydmuren. Den høje hastighed opnås, når domptørens armbevægelse overføres til skaftet og videre til piskens smidige og bøjelige læderfletninger. Det skaber en bølgebevægelse, som rejser hurtigere og hurtigere fra den tykke ende ved skaftet og ud til den tynde spids. Der er uenighed om, hvorvidt lydmuren gennembrydes ved piskens spids, inde på selve pisken eller i tilbageslaget.