Hvornår får en puck sin topfart?

Jeg dyrker ishockey på eliteplan, og vores træner siger, at vi skal skynde os at komme tæt på modstanderen, når han skal til at skyde, så vi kan smide os ned i pucken, inden den rigtig får fart på, det vil sige inden for en meter. Har han ret?

Puck-på-is
© Shutterstock

Pucken når sin maksimale hastighed, umiddelbart efter at den har sluppet staven. Så snart den har forladt staven, består den resulterende kraft på pucken kun af to komponenter: luftmodstanden samt modstanden fra isen, hvis der er tale om et fladt skud. Begge kræfter er gnidningskræfter, hvilket betyder, at de trækker i modsat retning af bevægelsen og derved nedsætter hastigheden. Din træner har altså ikke ret. Den forkerte idé om, at genstande bliver accelereret af gnidningskræfter, går igen i flere sportsgrene. Nogle udspringere tror for eksempel, at de får ekstra fart på ved at ramme vandet med spydformede hænder. På samme måde kan man høre fodboldkommentatorer tale om, at “bolden sjutter på det våde græs og får ekstra fart på”. Reelt er der blot tale om, at den taber mindre fart end på tørt græs.