Luftmodstand er Tour-rytternes hårdeste modstander. Men hvis luften har et højt indhold af vanddamp, er modstanden mindre.
Derfor vil en rytter i fugtig luft opnå en højere hastighed, hvis han træder lige så hårdt i pedalerne som en cyklist i tør luft.
Vanddamp sænker luftens massefylde, så den samme mængde luft vejer mindre. Dermed yder den også mindre modstand mod bevægelser.
Tour de France-rytteren skubber altså mindre masse væk, når han bevæger sig gennem fugtig luft.
Temperaturen på luften har samme effekt. Jo varmere luften er, desto mindre modstand. Varm luft kan tilmed indeholde mere fugt end kold luft.
Sommerluft yder mindre modstand
Luftmodstanden falder i takt med, at tætheden af damp i luften stiger. Jo varmere luften er, desto mere damp kan luften indeholde. Så i teorien er det nemmere at cykle om sommeren.
Varm luft gør sveden mindre effektiv
I praksis er der dog en øvre grænse for, hvor varm og fugtig luft må være i forhold til cykling.
Når temperaturen stiger, sveder Tour de France-rytterne mere. Men når luftfugtigheden er for høj, fordamper sveden dårligere, og kroppen afkøles derfor også mindre effektivt.
Ren hypotetisk: Hvis luftfugtigheden er 100 procent og lufttemperaturen er 30 grader, så vil kroppen opleve temperaturen, som var den 44 grader.
Det nedsætter en cykelrytters ydelse i pedalerne markant.
Hede gør cyklen hurtigere og dig langsommere
Cyklen skærer nemmere gennem fugtig luft, fordi lette vandmolekyler optager pladsen fra de tungere ilt- og kvælstofmolekyler.
Atmosfærisk luft udgøres primært af kvælstof og ilt. Da atomerne i begge gassers molekyler er relativt tunge, har tør luft en såkaldt molvægt på 29,3 gram.
Vandmolekyler er lettere end ilt og kvælstof. Flere vandmolekyler i luften sænker molvægten til 26,7 gram, så den samme mængde luft altså vejer mindre.