Træring stråling

Træringe afslører mystiske ødelæggende strålingsstorme

Forskere har fundet tegn på massive strålingsstorme i træringe. Disse rammer Jorden godt hvert 1.000 år, og en ny kan ramme inden for et årti.

Forskere har fundet tegn på massive strålingsstorme i træringe. Disse rammer Jorden godt hvert 1.000 år, og en ny kan ramme inden for et årti.

The University of Queensland

I 1859 ramte den største solstorm i nyere tid Jorden.

Hen over et døgn blev vores planet ramt af strømme af solpartikler, der kortsluttede telegrafsystemer verden over, og partiklerne fik nordlys til at strække sig så langt sydpå som til Caribien.

Forestil dig så en kosmisk strålingsstorm godt 80 gange større, og som kan vare flere år, ramme vores planet i dag. Den vil nedlægge stort set alle vores satellitter, internetforbindelser og elektriske infrastrukturer.

Disse kaldes Miyake-hændelser. De kolliderer med Jorden godt hvert 1.000. år, og en ny kan ramme os inden for et årti.

Det viser en undersøgelse af radioaktive isotoper i træringe fra University of Queensland i Australien, hvis resultater er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A.

Træringe sladrer

Miyake-hændelser er opkaldt efter fysikeren Fusa Miyake, som tilbage i 2012 fandt skjulte astrofysiske data i ringene i ceder- og fyrretræer. Disse viste, at en gigantisk strålingsstorm havde ramt Jorden i år 774 e.v.t.

Mere præcist fandt hun en høj koncentration af radioaktive isotoper i form af kulstof-14 i træringene.

Træringe

Det er i træringe som disse, at radioaktive isotoper kan sladre om fortiden. Hver ring repræsenterer et år, hvor ringene yderst mod barken er de nyeste.

© Adrian Pingstone/Wikimedia

Når højenergipartikler rammer nitrogenatomer i den øvre atmosfære, produceres der radioaktivt kulstof-14, som er den form af kulstof, der kan leve længst.

De finder ofte vej ind i planters kulstofkredsløb, og derfor indeholder gamle træringe kulstof-14, som kan fortælle om strålingsbegivenheder fra fortiden.

Andre Miyake-hændelser har fundet sted i årene 993 e.v.t og 660, 5259, 5410 samt 7176 f.v.t.

Forskere mener, det er udbrud fra Solen, som forårsager de massive storme, men den teori udfordrer den nye undersøgelse.

solvind magnetfelt

Illustration af solvinde der rammer Jordens magnetfelt. Kosmisk stråling rammer også Jorden, og nogle er så store og massive, at de kan kortslutte vores satellitter, netværk og elektricitet.

© NASA

Mysterium om stormdannelser

Holdet bag den nye undersøgelse gennemgik alle tilgængelige træringsdata. Her trak de kulstof-intensitet, tidspunkter og varigheder ud for at udsøge begivenheder, der svarede til Miyake-hændelser.

Det undrede nemlig forskerne, at de tidligere fundne Miyake-hændelser ikke faldt sammen med såkaldte solcyklustoppe, hvor store energiladninger skydes ud fra solen.

Faktisk har anden forskning vist, at høj solaktivitet øger solvinden, som hjælper med at beskytte Jorden mod kosmisk stråling.

Derimod mener forskerholdet, at kosmisk stråling uden for vores solsystem kan have fundet vej til Jorden i en periode, hvor solen næsten ingen solpletter eller soludbrud har, som kan beskytte mod stråling udefra; et såkaldt solminimum.

Alternativt kan Miyake-hændelser intet have med Solen at gøre, men i stedet være udløst af supernovaer eller andre kosmiske begivenheder som stærkt magnetiske neutronstjerner.

Selvom forskerne ikke har et endeligt svar på, hvad der forårsager Miyake-hændelserne, så fandt de ud af, at mindst én Miyke-hændelse varede i mere end et år. Noget tyder på, at andre har været længere.

Det betyder, at Jorden kan risikere at komme til at befinde sig i en kosmisk strålingsstorm, der kan vare flere år.

Derudover mener forskerne, at der er én procent chance for, at en Miyake-storm kan ramme Jorden inden for det næste årti.

I en verden som vores, der er afhængig af elektricitet, kan det få katastrofale følger. Derfor skal vi undersøge, hvordan disse kosmiske strålingsstorme dannes, så vi kan finde ud af, hvordan vi kan beskytte os i fremtiden, konkluderer forskerne.