Gensaks gav os magt over liv
Genetikernes helt store pakke under juletræet i 2010’erne var gensaksen CRISPR. Snart kan sygdomme som muskelsvind og blindhed kureres.
Gensaksen CRISPR blev for første gang benyttet i 2015 og tillader forskerne at redigere gener med uhørt præcision. Teknikken er så effektiv, at den har potentiale til at udrydde alverdens gensygdomme.
CRISPR virker ved, at en såkaldt genetisk sporhund finder det gen, som skal manipuleres. Herefter klipper et enzym begge strenge i dna-spiralen over, hvorefter det uønskede gen, for eksempel et sygdomsgen, fjernes, og strengene splejses sammen igen.
Kan skabe sundere fødevarer og helbrede sygdomme
Ud over at fjerne syge gener kan genetikerne indsætte et erstatningsgen i hullet, hvilket kan tilføre organismen nye egenskaber. I landbruget kan metoden fx skabe sundere fødevarer ved at forhindre, at allergifremkaldende stoffer finder vej ind i vores afgrøder.
Men de største perspektiver ligger inden for medicin. Vellykkede kliniske forsøg giver håb om at helbrede kræft, mens dyreforsøg har givet forventninger om, at vi en dag kan kurere muskelsvind, cystisk fibrose og blindhed.
En anden mulighed er at udradere arvelige sygdomme via genredigering på befrugtede æg, hvor de manipulerede arveanlæg videreføres i alle kommende generationer.
En af forskernes bekymringer er dog, at CRIPSR vil blive misbrugt til at skabe designerbørn med særlige egenskaber, fx blå øjne, matematisk begavelse, høj empati eller stærke muskler.
Forskerne har med vilje givet fem aber arvelige sygdomme ved at redigere i deres gener.
Tyngdebølger afslørede kosmiske brag
Når store masser accelereres hurtigt eller støder sammen, udløses tyngdebølger, som ruller ud gennem universet og sætter selve rum-tiden i svingninger.
I 2015 fangede LIGO-detektorerne i USA for første gang tyngdebølger fra et sammenstød mellem to sorte huller. To år senere observerede forskerne en kollision mellem to neutronstjerner, som smeltede sammen til et sort hul.
Et væld af teleskoper observerede den efterfølgende lysudsendelse og beviste, at korte gammaglimt stammer fra sammenstød mellem neutronstjerner. Derudover var observationerne med til at bekræfte Einsteins relativitetsteori, som for over 100 år siden forudsagde tyngdebølgernes eksistens.
Stjernedans satte rummet i svingninger
Neuronstjerner i kredsløb om hinanden
To neutronstjerner går i kredsløb om hinanden og udsender tyngdebølger, mens banerne bliver stadig mindre.
Neutronstjernernes hastighed stiger
Stjernernes hastighed stiger, og lige før sammenstødet er tyngdebølgerne så kraftige, at detektorer på Jorden opfanger dem.
Stjernerne kolliderer
Ved kollisionen smelter neutronstjernerne sammen til et sort hul. Et par pct. af deres masse slynges ud i rummet og udløser en kilonova.
Higgspartiklen forsynede atomerne med masse
I 2012 registrerede fysikerne på CERN higgspartiklen, som giver alle atomare byggesten deres masse.
Med fundet er fysikernes standardteori definitivt bevist: Alt stof i universet er opbygget af seks typer kvarker, tre slags elektroner og tre forskellige neutrinoer, som spiller sammen gennem udveksling af kraftoverførende partikler.
To energirige gammafotoner afslørede higgspartiklen.
Kunstig intelligens bragede igennem
I 2018 overgik computeren for evigt mennesket i tankesport.
Skakprogrammet AlphaZero var oppe imod verdens hidtil bedste skakprogram, Stockfish, som intet menneske kan slå. AlphaZero blev kun fodret med spillets regler. I løbet af nogle timer spillede programmet mio. af partier med sig selv, lærte af erfaringerne og slog Stockfish.
