Hvad er det største tal, som har et navn?

Hvor store er de største tal, forskere arbejder med, og giver de overhovedet mening?

Publiceret d. 08.08.23

Tal bliver hurtigt så store, at vi har svært ved at begribe dem. Tusinder er overskueligt, millioner måske også, men herfra bliver det svært.

Videnskaben er dog nødt til at bruge store tal for at beskrive virkeligheden – fx milliarder for at angive antallet af stjerner i Mælkevejen eller billioner for antallet af celler i menneskekroppen.

En billion kan skrives som 10¹² – dvs. et 1-tal efterfulgt af 12 nuller. En billiard, 10¹⁵, har tre nuller mere, og sådan fortsætter det helt op til det højeste tal i denne navnerække – en centillion, 10⁶⁰⁰, med ikke mindre end 600 nuller.

Men allerede ved 10¹⁰⁰ – også kaldet en googol – begynder tallene at miste praktisk mening. En googol er fx større end antallet af elementarpartikler i hele universet – altså noget af det største, vi har brug for at sætte tal på.

Tal er for stort til universet

Endnu fjernere fra virkeligheden er en googolplex, 10^googol, altså 10 ganget med sig selv en googol gange. For ikke at tale om størrelsen googolplexian, som er 10^googolplex. Her stopper denne navnerække.

I matematiske beviser dukker der nogle gange tal op, som er endnu større. Det gælder fx Grahams tal, som er så stort, at der ikke er plads nok i universet til at skrive det ud med cifre – ikke engang, hvis hvert ciffer kun målte en såkaldt planck-længde, som er det mindste, der kan eksistere.

Tal er for stort til universet

Her giver store tal mening