Bliv klogere på tyngdekraften

Tyngdekraften, også kaldet gravitation, er en af de fire fundamentale naturkræfter, som regerer universet. I dagligdagen mærker vi kun to af dem. Den ene er tyngdekraften, og den anden er den elektromagnetiske kraft.

Begge naturkræfter har en uendelig rækkevidde. Det betyder, at alle masser i universet tiltrækker hinanden via tyngdekraft, og at den elektromagnetiske kraft i form af lys kan ses fra selv fjerne galakser.

De to andre naturkræfter kaldes kernekræfter, fordi de kun virker inde i atomer. Den stærke kernekraft holder sammen på atomkernen, mens den svage kernekraft er involveret i radioaktivt henfald.

I 1687 beskrev den engelske fysiker Isaac Newton tyngdekraften for første gang. Ifølge Newton afgør et legemes masse dets tiltrækningskraft. Derfor er gravitationen på Månen kun 16,6 procent af Jordens tiltrækning, fordi Månens masse er tilsvarende mindre.

Tyngdeloven beskrev også, hvordan Solens tiltrækning på de omkredsende planeter aftager med det omvendte af kvadratet på afstanden. Hvis en planet er dobbelt så langt væk fra Solen som en anden planet, vil Solens tyngdekraft altså kun være en fjerdedel så stærk.

Newton forudsagde sågar eksistensen af den uopdagede planet Neptun, fordi kredsløbet af planeten Uranus kun kunne forklares, hvis der længere ude i solsystemet fandtes en planet med Neptuns masse og bane.

Ifølge Isaac Newtons tyngdelov er den kraft, der fastholder planeterne i deres baner om Solen, proportional med både Solens og planetens masse.

I hans berømte formel betegnes Solens masse M og planetens masse m, mens symbolet for afstanden er r.

Massetiltrækningen eller tyngdekraften F mellem Solen og planeten beregnes med ligningen F = GMm/r2, hvor gravitationskonstanten G er den samme overalt i universet og til enhver tid.