Tyngdekraften er en af de vigtigste naturkræfter i universet. Den bidrager til at forklare mange forskellige fænomener - både på Jorden og i rummet. Men hvad er tyngdekraften egentlig, hvem opdagede den, og hvordan beregnes den?
FAQ om tyngdekraften
Hvad er tyngdekraft?
Tyngdekraften, også kaldet gravitation, er en af de fire fundamentale naturkræfter, som regerer universet. I dagligdagen mærker vi kun to af dem. Den ene er tyngdekraften, og den anden er den elektromagnetiske kraft.
Begge naturkræfter har en uendelig rækkevidde. Det betyder, at alle masser i universet tiltrækker hinanden via tyngdekraft, og at den elektromagnetiske kraft i form af lys kan ses fra selv fjerne galakser.
De to andre naturkræfter kaldes kernekræfter, fordi de kun virker inde i atomer. Den stærke kernekraft holder sammen på atomkernen, mens den svage kernekraft er involveret i radioaktivt henfald.
De fire fundamentale naturkræfter er:
- Tyngdekraft
- Elektromagnetisk kraft
- Svag kernekraft
- Stærk kernekraft
Hvem opdagede tyngdekraften?
I 1687 beskrev den engelske fysiker Isaac Newton tyngdekraften for første gang. Ifølge Newton afgør et legemes masse dets tiltrækningskraft. Derfor er gravitationen på Månen kun 16,6 procent af Jordens tiltrækning, fordi Månens masse er tilsvarende mindre.
Tyngdeloven beskrev også, hvordan Solens tiltrækning på de omkredsende planeter aftager med det omvendte af kvadratet på afstanden. Hvis en planet er dobbelt så langt væk fra Solen som en anden planet, vil Solens tyngdekraft altså kun være en fjerdedel så stærk.
Newton forudsagde sågar eksistensen af den uopdagede planet Neptun, fordi kredsløbet af planeten Uranus kun kunne forklares, hvis der længere ude i solsystemet fandtes en planet med Neptuns masse og bane.

Fysikeren Isaac Newton beskrev tyngdekraften for første gang i 1687.
Hvordan beregnes tyngdekraft?
Ifølge Isaac Newtons tyngdelov er den kraft, der fastholder planeterne i deres baner om Solen, proportional med både Solens og planetens masse.
I hans berømte formel betegnes Solens masse M og planetens masse m, mens symbolet for afstanden er r.
Massetiltrækningen eller tyngdekraften F mellem Solen og planeten beregnes med ligningen F = GMm/r2, hvor gravitationskonstanten G er den samme overalt i universet og til enhver tid.
Hvad er formlen for tyngdekraften?
Formlen for tyngdeloven er F = GMm/r2.
F er gravitationen selv, der måles i Newton.
G er den universelle gravitationskonstant, og altså en fast værdi.
M og m er udtryk for to forskellige legemers masser. Dette kunne f.eks. være Solens og Jordens masser, eller Jordens masse og et menneskes kropsvægt.
r er afstanden mellem de to massers tyngdepunkter. Er der f.eks. tale om Solen og Jorden, er r afstanden mellem deres respektive midtpunkter.
Kilde: Københavns Universitet