Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hvilken type stråling er mest skadelig?

Vi lærte i skolen, at der findes forskellige typer radioaktiv stråling. Men hvorfor er radioaktivitet egentlig farlig for kroppen, og hvilken type stråling er den mest sundhedsskadelige?

Getty images

Radioaktiv stråling inddeles ofte i tre typer: alfa-, beta- og gammastråling. Alfastrålingen er den farligste, selvom den er langt mindre energirig end de andre to.

Alfastråling består af kernerne i helium-atomer, der farer gennem luften med en fart på 10.000-20.000 km/s og sammenlignet med betapartikler, som udgøres af elektroner, er det tydeligt, hvorfor de er farlige: Hvis betapartikler var på størrelse med en ært, ville alfapartiklerne være tunge stålkugler med en masse på 8 kg og en diameter på 12 cm.

Rækkeviden er kort

Heldigvis er alfapartiklernes rækkevidde meget kort – selv i luft ikke mere end nogle få cm. Alfapartiklerne kan dog være farlige, hvis de finder vej ind i kroppen, fx ved indånding af radioaktive gasser som radon.

© Getty images

Stråling passerer lige gennem os

  • Alfastråling (rød pil)

    Består af tunge heliumkerner. Bare en enkelt alfapartikel kan skade mere end 100.000 molekyler. Det kræver dog, at de kortrækkende partikler finder en vej ind i kroppen ved forgiftning eller indånding.

  • Betastråling (blå pil)

    Elektronerne i betastrålingen har en langt større gennemtrængningsevne og en ti gange så lang rækkevidde som alfapartiklerne. Til gengæld ødelægger de små betapartikler ikke kroppens molekyler nær så effektivt.

  • Gammastråling (grøn pil)

    De kortbølgede og meget energirige elektromagnetiske gammastråler opstår ved radioaktivt henfald. I store doser kan gammastråling være livsfarlig, men normalt udsættes vi ikke for kraftige gammakilder.

Stråling ødelægger vandmolekyler

Kroppen består hovedsageligt af vand, og alfapartiklerne ødelægger derfor først og fremmest vandmolekyler. Det skaber såkaldte frie radikaler – ustabile molekyler, der er nødt til at stjæle elektroner fra andre stoffer for at blive stabile.

Den proces danner bl.a. brintoverilte, som dræber cellerne. Alfapartikler kan desuden ødelægge dna og derved fremtvinge usunde mutationer.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul