Kan man lave en evighedsmaskine?

Evighedsmaskinen er en umulig drøm. Det, der kendetegner en evighedsmaskine, er, at den skal kunne udføre et stykke arbejde uden at få tilført energi udefra i form af sol, vind, vandkraft, brændstof eller andet. Den skal med andre ord kunne køre ved egen kraft, til den er slidt op. Ideen om en evighedsmaskine er meget gammel. Kilder helt tilbage fra 1200-tallet beskriver et evigt drejende hjul. Siden da har mange forskellige opfindere forsøgt at nedfælde forslag eller ligefrem at bygge evighedsmaskiner. Mellem 1855 og 1903 blev der fx indleveret 575 forslag til den britiske patentkommission. De opfindsomme forslag har udviklet sig i takt med teknologien. Nogle af de første forslag var vandmøller, som selv pumpede det vand, der drev dem, op igen. Senere udnyttede man vægtstangs- eller fjederprincipper, og da kendskabet til magnetisme steg, blev der tegnet maskiner, som skulle drives rundt af skiftevis tiltrækning og frastødning. Til dato er det ikke lykkedes en eneste opfinder at demonstrere en evighedsmaskine, der virker. Problemet med dem alle er, at den energi, der sætter dem i gang, hurtigt bliver “brændt af” i form af gnidningsmodstanden ved maskinens bevægelser. Det vil altid være nødvendigt at tilføre en maskine energi. Skulle en evighedsmaskine virke og udføre et stykke arbejde, måtte den altså skabe energi ud af ingenting – og det er imod naturlovene.