Kan man lave et absolut vakuum?

Er det muligt at skabe et rum, som er fuldstændig tomt?

Illustration af et absolut vakuum i rummet
© Shutterstock

Et absolut vakuum eksisterer ikke, hverken på Jorden eller i det ydre rum. Selv mellem stjernerne er der en tynd sky af elektrisk ladede partikler. Graden af vakuum måles i torr, hvor normalt atmosfærisk tryk er 760 torr. I laboratoriet har man opnået tryk på ned til 10-14 torr. Til sammenligning er trykket inde i en elpære 10-4 torr, mens det er helt nede på 10-9 torr i fjernsynets billedrør. I det ydre rum regner astronomerne med, at trykket ligger på mellem 10-14 og 10-19 torr. Ved 10-14 torr skal antallet af molekyler pr. kubikcentimeter tælles i tusinder, hvor det under normale forhold på Jorden skal tælles i trilliarder. Til at skabe et vakuum bruger man et lufttæt kammer og en pumpe, som kan drive luft og vanddamp ud. Ofte anvendes flere pumper, der er koblet sammen i en serie, og hele processen kan vare flere dage.