Kan man snyde lysets hastighed?

Hvad sker der, hvis man teoretisk set kører i en bil med lysets hastighed og så tænder forlygterne? Vil man så ikke kunne måle en anden hastighed på lyset, end det er “tilladt”?

Abstrakt illustration af at rejse hurtigere end lysets hastighed
© Shutterstock

Indtil slutningen af 1800-tallet troede fysikerne faktisk, at lysets hastighed ville afhænge af iagttagerens bevægelse. Sådan er det med eksempelvis lyden, hvis hastighed altid er den samme i forhold til luften. Hvis man selv bevæger sig fremad og udsender en lydbølge, vil man måle dens fart til en værdi under de normale 300 meter i sekundet. Fysikerne mente, at det samme gjorde sig gældende med lyset, da de troede, at det udbredte sig i et hypotetisk medium ved navn æteren. Der blev også udtænkt en snedig måde at bevise det på: Man vidste, at Jorden bevægede sig om Solen med 30 kilometer i sekundet. Dermed burde der være en forskel på den hastighed, lyset udbredte sig med i forskellige retninger. Forskellen var imidlertid så lille, at man først i 1881 havde tilstrækkeligt præcist udstyr til at måle den. Og helt uventet viste det sig, at lyset udbreder sig med samme hastighed i alle retninger, uanset hvor iagttageren og kilden befinder sig, og uanset deres hastighed. Det vil sige, at kører man i en bil, vil lysbølgen fra forlygterne blive målt til 299.792 kilometer i sekundet – også selv om bilen er en racer, der kan køre imponerende 299.791 kilometer i sekundet. Det var netop erkendelsen af lysets absolutte hastighed, der lå til grund for Einsteins relativitetsteori og hele det 20. århundredes fysik. Einstein indså, at lyset – i modsætning til, hvad man skulle tro – ikke be-væger sig i forhold til et absolut rum. Lysets hastighed er altid konstant, og dermed var det værdigt til at få den centrale placering i relativitetsteorien.

Læs mere om hvordan man fandt lysets hastighed.