Kan man snyde lysets hastighed?

Indtil slutningen af 1800-tallet troede fysikerne faktisk, at lysets hastighed ville afhænge af iagttagerens bevægelse. Sådan er det med eksempelvis lyden, hvis hastighed altid er den samme i forhold til luften. Hvis man selv bevæger sig fremad og udsender en lydbølge, vil man måle dens fart til en værdi under de normale 300 meter i sekundet. Fysikerne mente, at det samme gjorde sig gældende med lyset, da de troede, at det udbredte sig i et hypotetisk medium ved navn æteren. Der blev også udtænkt en snedig måde at bevise det på: Man vidste, at Jorden bevægede sig om Solen med 30 kilometer i sekundet. Dermed burde der være en forskel på den hastighed, lyset udbredte sig med i forskellige retninger. Forskellen var imidlertid så lille, at man først i 1881 havde tilstrækkeligt præcist udstyr til at måle den. Og helt uventet viste det sig, at lyset udbreder sig med samme hastighed i alle retninger, uanset hvor iagttageren og kilden befinder sig, og uanset deres hastighed. Det vil sige, at kører man i en bil, vil lysbølgen fra forlygterne blive målt til 299.792 kilometer i sekundet – også selv om bilen er en racer, der kan køre imponerende 299.791 kilometer i sekundet. Det var netop erkendelsen af lysets absolutte hastighed, der lå til grund for Einsteins relativitetsteori og hele det 20. århundredes fysik. Einstein indså, at lyset – i modsætning til, hvad man skulle tro – ikke be-væger sig i forhold til et absolut rum. Lysets hastighed er altid konstant, og dermed var det værdigt til at få den centrale placering i relativitetsteorien.

Læs mere om hvordan man fandt lysets hastighed.