Lys varmer din mad og ser ind i din krop

Lys er både de mikrobølger, der varmer din lasagne i mikrobølgeovnen og den røntgenstråling, der gennemlyser din krop på hospitalet. Få styr på de forskellige lysformer i vores klikbare elektromagnetiske spektrum.

Det elektromagnetiske spektrum beskriver lysets mange afskygninger

Ordet lys bliver til daglig brugt om den elektromagnetiske stråling, vi kan se. Men hele det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til gammastråling er lys, som bevæger sig i bølger med den samme hastighed.

Lyspartikler med stor energi skaber lysbølger med korte bølgelængder som fx gammastråling og røntgenstråling, mens partikler med lav energi har lange bølgelængder som fx radiobølger og mikrobølger.

De elektromagnetiske bølger har revolutioneret den måde, vores moderne samfund fungerer på, og bruges i dag i teknologier, som for mange er uundværlige i hverdagen.

Klik dig igennem det elektromagnetiske spektrum og bliv klogere på bølgelængder og lysets mange anvendelsesmuligheder:

UV-lys dræber bakterier

Ultraviolet lys har en meget kort bølgelængde og kan derfor trænge ind i selv mikroskopiske bakterier - og dræbe dem. Læs mere om desinficering med lys i vores artikel: