Fysik - Naturlove

Et kilo vejer nu endelig et kilo

I mange år er kiloets vægt gået op og ned, men nu har forskere fundet en fast vægt for enheden ved at bruge fysiske konstanter.

Under glasklokker på Det internationale kontor for mål og enheder i Paris står en nøje udformet cylinder af platin og iridium.

Siden 1889 har cylinderen defineret vægten af ét kilogram. I mange år har massens vægt dog været ustabil, og forskerne har derfor været på jagt efter et stabilt alternativ: En definition af kiloet ud fra konstanter i stedet for et fysisk objekt.

Du tager ikke på

En mere præcis beregning af Plancks konstant har gjort det muligt for forskere at fastsætte en ny definition af kilogram. Generalkonferencen for mål og vægt, som er ansvarlig for de såkaldte SI-måleenheder, har gennemført ændringen, så kilogrammet nu er fastsat ud fra Plancks konstant.

Den nye definition vil ikke gøre synet på badevægten anderledes eller have indflydelse på små hverdagsberegninger, men på stor skala vil det nye kilogram give forskere større præcision i beregninger af fx planeters masse.

Små partikler skyld i elevatorvægt

Udover originalen i Paris står der kopier af kiloet rundt omkring i verden. De viser tydeligt, at en fysisk udgave ikke er til at regne med. Nogle af de officielle kopier har taget 50 mikrogram på over 100 år, mens andre kopiers vægt går både op og ned.

Trods omhyggelig opbevaring kan objekterne nemlig tabe atomer eller absorbere molekyler fra luften.

Den nye defintion af kilogrammet får også betydning for tre andre enheder. Ampere (elektrisk strøm), kelvin (temperatur) og mol (stofmængde) skal på sigt have nye definitioner, som er beregnet ud fra det nye kilogram.

Læs også:

Fysik

Hvor lang er en meter?

0 minutter
Luft top
Fysik

Hvor meget vejer luft?

1 minut
Fysik

Marie Curie banede vejen for kvinder i forskning

9 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!