Falder alle ting lige hurtigt?
Det siges, at alle ting falder lige hurtigt, så længe man ikke regner luftmodstanden med. Hvad er årsagen, og er det testet i praksis?
At en genstand falder, skyldes tyngdekraften, som virker mellem to legemer med masse. Her på Jorden vil det ene legeme i praksis altid være selve jordkloden, der med sin enorme masse trækker alle andre genstande til sig. Jo mere masse en genstand har, det vil sige, jo mere den vejer, desto større tyngdekraft vil den blive udsat for. Jorden vil med andre ord trække mere i et æble end i en fjer. Men eftersom æblet har en større masse, skal der også større kraft til at sætte fart på det.
Det betyder i sidste ende, at tyngdekraften vil påvirke alle genstande med nøjagtig den samme acceleration, og derfor vil de falde med den samme hastighed uanset masse. Det var dette fænomen, Galilei angiveligt beviste, da han lod to lodder med samme form, men forskellig vægt falde fra Det Skæve Tårn i Pisa. Når der alligevel er forskel på faldhastigheden på Jorden, skyldes det, at luftmodstanden spiller en stor rolle. En fjer er ikke nær så strømlinet som et æble, og når det skal pløje sig igennem luftens molekyler, vil det blive bremset meget.
NASA har for nylig afprøvet teorien i praksis i et lufttomt rum, og ganske rigtigt viste det sig, at en fjer og et æble faldt præcis lige hurtigt mod Jorden.