Ny teori: Derfor fryser varmt vand hurtigere end koldt
Lige siden fænomenet blev belyst for mere end 50 år siden, har forskere undret sig over, hvorfor varmt vand i visse tilfælde fryser hurtigere end koldt. Ny undersøgelse har endelig fundet løsningen på fysikernes hovedbrud.
I mere end 50 år har forskere undret sig over, hvorfor varmt vand i visse tilfælde fryser hurtigere end koldt. Nu har de sandsynligvis fundet svaret.
I 1963 opdagede en tanzaniansk gymnasieelev ved navn Erasto Mpemba, at varmt vand i nogle tilfælde fryser hurtigere end koldt.
Fænomenet undrede den unge gymnasieelev så meget, at han seks år senere, med hjælp fra en fysikprofessor, publicerede en videnskabelig artikel og døbte fænomenet ’Mpemba-effekten’.
Forklaringen fandt de aldrig, og spørgsmålet har voldt fysikere hovedbrud lige siden. Men nu har forskere fra Southern Methodist University i Texas publiceret en undersøgelse, der forsøger at give et svar.
Brintbindinger er årsagen
De mener, løsningen skal findes i brintbindingerne, der holder sammen på vandmolekylerne.
Til ScienceNews forklarer Dieter Cremer - en af forskerne bag undersøgelsen - at svage brintbindinger brydes ved høje temperaturer.
Det får grupper af molekyler til at danne den krystallignende struktur, der kendetegner vand i fast form.
Flere teorier i spil
Og selvom teorien leverer en forklaring på fænomenet, er intet sikkert endnu.
Så sent som i 2012 afholdt ’The Royal Society of Chemistry’ en konkurrence, der skulle finde den bedste forklaring på fænomenet, og modtog flere tusinde forskellige besvarelser.
Vinderen blev en forskningsassistent ved Universitetet i Zagreb, der fremlagde en teori, hvor såkaldt konvektion, altså processen hvor varme flytter sig fra et sted til et andet, var ansvarlig for den hurtige nedfrysning.