De mindste byggesten skal findes blandt elementarpartiklerne. Hvis man går langt nok ned, ender man med kvarken, som er den bestanddel, protoner og neutroner er opbygget af. Det er imidlertid problematisk at angive størrelsen på fænomener af atomar størrelse. Når man studerer dem, kan man vælge at betragte dem som partikler eller bølger.
I partikelbilledet er elementarpartiklerne punktformede objekter med masse, ladning, spind og andre egenskaber, men udstrækning og størrelse i traditionel forstand har de ikke. I et bølgebillede vælger fysikerne indimellem af praktiske årsager at definere partiklernes størrelse ved deres bølgelængde.
Det giver til gengæld den vanskelighed, at størrelsen bliver afhængig af partiklernes hastighed. Men afgrænser man det område i en atomkerne, hvor sandsynligheden for at træffe en bestemt kvark på et bestemt tidspunkt er størst, kan man bruge dette område som mål for kvarkens størrelse.
Kvarker bliver dermed de mindste partikler. Der kan ligge cirka 10 milliarder af dem på diameteren af et brintatom. Inddrager man den moderne og kontroversielle superstrengteori, kommer man for alvor ned i småtingsafdelingen. Således skulle der angiveligt kunne ligge en trillion superstrenge på diameteren af en kvark!