Spøgelsespartikel skal løse universets gåde

Da universet blev til ved big bang for 13,8 mia. år siden, blev der ifølge teorien skabt lige meget stof og antistof.

Stof er det, vi selv består af og lever i. Antistof er bygget af partikler med modsatte egenskaber. En proton modsvares fx af en antiproton med modsat ladning, ligesom en elektrons modstykke er en positron.

Når stof og antistof mødes, udsletter de hinanden i en stor energiudladning, og på den måde forsvandt langt det meste stof og antistof kort efter big bang.

Faktisk burde det hele være væk, og en af fysikkens største gåder er, hvorfor der blev en smule stof i overskud til at danne stjerner, planeter og galakser.

Spøgelsespartikel er sin egen modsætning

Nogle fysikere mener, at hemmeligheden ligger hos den lille spøgelsesagtige partikel neutrinoen. Måske er den sin egen anti­partikel, hvilket kan forklare, at der opstod en ubalance
mellem stof og antistof i det unge univers.

Fysikerne har flere gange forsøgt at afklare spørgsmålet i eksperimenter, og nu opruster de deres udstyr med et forsøg i detektoren GERDA i bjergområdet Gran Sasso i Italien.

Her vil de undersøge det radioaktive henfald af en særlig udgave af grundstoffet germanium.

Sjældent henfald opklarer mysterie

Under henfaldet forvandles en neutron i atomkernen til en proton, mens en elektron og en antineutrino udsendes. I sjældne tilfælde sker to henfald samtidigt og frigiver to antineutrinoer.

Hvis de to partikler omgående udsletter hinanden, så fysikerne ikke kan måle dem, må antineutrinoer og neutrinoer være det samme – og så ved vi, hvor alt stof i universet kommer fra.