Shutterstock
pH-skala

pH-skala blev skabt for at lave bedre øl

pH-skalaen blev opfundet i et laboratorium i Carlsbergs bryggeri for over 100 år siden. Målet var at skabe en lettere målemetode af surhedsgraden i øllet. I dag er pH-skalaen udbredt til hele verden og bliver brugt af forskere til bl.a. overvågning af både menneskekroppens og planetens helbred.

Hvad er pH-skala og pH-værdi?

pH-skalaen måler en væskes surhedsgrad ved hjælp af en række tal fra 0 til 14. Disse tal kaldes også ph-værdier.

pH står for 'potens' og 'Hydrogen', og skalaen viser, hvor meget syre – såkaldte hydrogen-ioner (H+-ioner) – der er i en given opløsning.

Alt, hvad der er neutralt, som fx postevand, har en pH-værdi på omkring 7. Hvis et produkt er surt, har det en pH-værdi fra 0-6. Jo mere surt, et produkt er, jo lavere er tallet på pH-skalaen.

I den anden ende af pH-skalaen ligger de såkaldte basiske værdier. Hvis et produkt har en pH-værdi på 8-14, er det basisk. Jo mere basisk produktet er, jo højere er tallet på pH-skalaen.

Cola er fx et af de mest syrlige produkter på markedet med en pH-værdi på 2,4 – hvilket er mere end en citron, der har en pH-værdi på 2,5.

Såkaldte ‘basiske fødevarer’ som grøntsager, (visse) frugter, mandler og kartofler har derimod en relativ høj pH-værdi.

Indenfor fødevarer er natron et af de produkter, som er mest basisk. Her ligger pH-værdien på cirka 9.

Indikatorpapir

I folkeskolen indgår pH-skalaen som en vigtig del af undervisningen i faget fysik/kemi. Her bruger eleverne såkaldt indikatorpapir til at teste pH-værdien i ting som kaffe, spyt og sæbe for at afgøre om det er syrligt eller basisk.

© Shutterstock

Hvad afslører pH-værdi om din krops sundhed?

De fleste af os har formentlig fået at vide, at vi ikke må spise eller drikke for mange fødevarer med høj pH-værdi, da det risikerer at ødelægge tænderne.

Falder pH-værdien i munden til under 5,5 begynder tændernes emalje nemlig at opløses.

Men det er ikke kun for smilets skyld, at du skal være opmærksom på pH-værdien i din krop.

En sund balance mellem syre og base i kroppen, er nemlig vigtig for din sundhedstilstand.

Blodet i kroppen er som udgangspunkt let basisk - dvs. det har en pH-værdi på 7,3-7,45.

Kroppen regulerer selv dets pH-balance ved at udskille overskydende syrer og baser gennem lungerne og nyrerne.

Blod har en pH-værdi på 7,3 - 7,45.

Blod har en pH-værdi på 7,3-7,45, hvilket er nødvendigt for at holde på ilten. For meget syreholdig mad tvinger kroppen til at skaffe ilt til blodet på anden vis ved at frigøre mineraler fra knogler og muskler, som er basiske. Dette kan på lang sigt svække immunforsvaret og energiproduktionen.

© Shutterstock

Hvis kroppen bliver oversyret, tærer den på vores naturlige basiske stoffer i blandt andet knoglerne, hvilket kan resultere i appelsinhud, ledsmerter, muskelspændinger og i værste fald knogleskørhed.

Denne tilstand, hvor syrebase-balancen i kropsvæsken er for sur, kaldes også for ‘metabolisk acidose’ og rammer særligt personer, der lider af diabetes eller nyresvigt.

Oplever kroppen et stort tab af syre (og dermed en for stor grad af base i blodet), lider man af ‘metabolisk alkalose’. Dette opstår primært hos personer, der har kastet op eller haft diarre over en længere periode.

pH-skala blev opfundet på Carlsberg

pH-skalaen blev opfundet i 1909 af den danske kemiprofessor Søren Peter Lauritz Sørensen, da han arbejdede som leder af den kemiske afdeling på det danske bryggeri Carlsberg.

Allerede dengang var det velkendt, at koncentrationen af hydrogen-ioner bestemmer, hvor sur en væske er.

Men enhederne var vanskelige at arbejde med, fordi tallene var så små. Koncentrationen af hydrogen-ioner i blodet er fx 0,00000004 M (mol per liter).

For bedre at kunne arbejde med disse upraktiske tal udarbejdede Søren Peter Lauritz Sørensen pH-skalaen, der forenkler tallene gennem en såkaldt negativ logaritme.

Forenklet sagt betyder dette, at hver ændring på én enhed på pH-skalaen svarer til en ti-dobbelt ændring i koncentrationen af brint-ioner.

Med pH-skalaen blev værdien af surheden i blodet altså omregnet til det mere forståelige tal 7,4.

Soren_Peter_Lauritz_Sorensen

pH-asteikon keksinyt kemisti Søren Peter Lauritz Sørensen nimettiin 13 kertaa Nobel-ehdokkaaksi – kahdeksasti kemian ja viidesti fysiologian tai lääketieteen. Häntä ei palkittu.

© Wikimedia Commons

Kemiprofessor Sørensens nye pH-skala var en stor gevinst for Carlsberg.

Med det nye “værktøj” kunne bryggerne bedre holde øje med surheden under starten af brygprocessen.

Her skal surheden helst ligge med en pH-værdi på mellem 5,2 og 5,5 for at skabe de bedste forhold for gæren og fermenteringsprocessen.

Snart tog forskere fra hele verden S.P.L. Sørensens nye pH-skala til sig, og inden for blot få årtier var det blevet standard at bruge pH-skalaen i videnskabelige artikler, når man målte surhedsgraden.

I dag bruges pH-skalaen ikke kun til at fremstille velsmagende øl, men også inden for alt fra marinebiologi og medicin til landbrug, fødevarer og drikkevand.

pH-skalaen afslører verdenshavenes helbred

Niveauet af syrer og baser i blodet er som nævnt tidligere nødt til at være i balance, hvis menneskekroppen skal fungere ordentligt. Bliver balancen skubbet bare en smule, kan det få fatale konsekvenser.

Det samme gør sig gældende for naturen. Et godt eksempel er verdenshavene, der lige nu oplever en gigantisk forskydning af den naturlige syre-base-balance i vandet.

For blot et par århundreder siden lå den gennemsnitlige pH-værdi i overfladevandet i verdenshavene på 8,2. I dag ligger den på 8,1 og er dermed blevet mere sur.

Denne såkaldte forsuring af verdenshavene ser måske ikke ud af meget, men et fald i pH på 0,1 svarer faktisk til, at verdenshavene er blevet 26 procent mere sure.

Ødelagt koralrev

Verdens koralreve trues både af stigende havtemperaturer og af forsuringen. Revene opbygger nemlig deres skelet af kalk, som nedbrydes, når vandet bliver mere surt.

© Shutterstock

Årsagen til den øgede surhed skyldes i høj grad menneskeskabte drivhusgasudledninger.

Havene optager ca. en fjerdedel af de ekstra CO2-udledninger, vi mennesker står for, og når CO2’en reagerer med havvandet, bliver der dannet kulsyre (H2CO3) og hydrogen-ioner, som gør havvandet mere surt.

Den stigende drivhusgasudledning har derfor øget pH-værdien i verdenshavene, og forskerne forudser, at pH-værdien kan være faldet til under 7,8 i år 2100.

Sker det, vil det få store – og i mange tilfælde dødelige – konsekvenser for mere end halvdelen af alt dyre- og planteliv i verdenshavene.

Allerede i dag går forsuring ud over bl.a. koralreve, snegle, små krebsdyr og fiskeyngel.