Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Uendelighed

Uendeligheden driller fysikerne

Matematikerne regner ubesværet med uendeligheder, men i den fysiske verden er begrebet mere besværligt. Hver gang uendeligheden dukker op i fysikken, skaber det hårdnakkede paradokser.

Marie Wengler

Uendeligheden har fascineret og plaget mennesket, siden vores forfædre begyndte at se op mod himlen og fundere over, hvor langt der er til stjernerne, og hvad der ligger længere væk.

Tanken om uendeligheder svimlende, og det paradoksale er, at vi afskrækkes af den, samtidig med at vi slet ikke kan undvære den.

Forestillingen om, at universet er uendeligt, afføder automatisk reaktionen: “Det må da ende et sted”.

Omvendt har vi svært ved at acceptere tanken om et endeligt univers, for “hvad er der så udenfor?”.

Tallene fortsætter i det uendelige

Paradokset er ikke blevet mindre med opfindelsen af naturvidenskabens grundværktøj, matematikken. Her dukker uendelighederne op masser af steder.

I skolen løber vi ind i uendeligheder allerede i de små klasser, hvor vi møder brøker og decimaltal. Den simple brøk 1/3 kan skrives som 0,333333 … og vi lærer at forstå, at tretallerne efter kommaet fortsætter i det uendelige.

Men betyder det så også, at uendeligheder er en del af fysikken?

Geometrisk figur er et paradoks

Matematikeren Evangelista Torricelli stødte frontalt ind i problemet, da han i 1644 regnede på en geometrisk figur, som senere er blevet kendt som Torricellis trompet, og som også går under navnet Gabriels horn.

Gabriels horn

Den geometriske figur Gabriels Horn har en uendeligt stor overflade, men et endeligt rumfang.

© Shutterstock

Det forunderlige ved figuren er, at man med ret enkel matematik kan regne ud, at dens overflade er uendeligt stor – og med lige så enkel matematik kan vise, at dens rumfang er endeligt.

Det virker intuitivt provokerende. Det betyder nemlig, at hvis vi forestiller os, at vi fylder figuren op med maling, vil der alligevel ikke være maling nok til at dække indersiden af den.

Matematikeren vil hævde, at malingen sagtens kan dække trompetens inderside, bare den er tynd nok, nemlig uendeligt tynd. Fysikeren vil sige, at sådan en maling findes ikke.

Læs også:

Albert Einstein
Fysik

LISTEN: 8 opfindelser du kan takke Einstein for

5 minutter
Fysik fænomener

Findes uendelighed i den virkelige verden?

31 minutter
Naturlove

200 år siden: Dansk fysiker opdagede ny naturkraft

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul